Professor: Vi får ikke bugt med multisygdom gennem fokus på adfærd

Af Signild Vallgårda
Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, har udført en undersøgelse for Danske Regioner. 

Den handler om, hvilke faktorer der fører til, at mennesker bliver syge og især, at nogle mennesker får flere sygdomme samtidig, såkaldt multisygdom. 

Med udgangspunkt i den foreslår Danske Regioner, at der skal laves en folkesundhedslov, for at politikerne skal medtænke forebyggelse i flere politikområder.

Hvad viser rapporten? Den viser, at det er sundhedsskadeligt at være svært overvægtig og at ryge, og at høj vægt er en større risikofaktor for multisygdom end hidtil antaget.

Hvis man kan finde ud af, hvad man skal gøre for at forhindre mennesker i at blive tykke, vil det være en god ting at sætte ind med forebyggelse. Der er imidlertid ikke mange tiltag med dokumenteret effekt. 

Mennesker med kort uddannelse tager mere skade ved samme omfang af rygning og alkoholforbrug, hvilket tyder på, at man skal finde andre årsager til den højere sygelighed.

Signild Vallgårda
Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

For meget fokus på adfærd
Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner, foreslår, at man især skal gøre noget for børn og unge, men som Sundhedsstyrelsen skriver i en rapport fra i år om de 5 til 18-årige, er "evidensen i forhold til at opnå en hensigtsmæssig vægtudvikling gennem ændret sundhedsadfærd inden for forskellige aldersgrupper eller intervaller yderst begrænset". 

Før man ved, hvad der nytter, skal man måske afstå fra alt for omfattede interventioner, medmindre de kan gavne af andre grunde, som god kost og fysisk aktivitet jo kan.

I rapporten beskriver forskerne forskellige livsstilsfaktorer som usund kost, rygning, meget alkohol og fysisk inaktivitet og svær overvægt – de, som næsten altid undersøges. 

De skriver også om socioøkonomiske faktorer, men her er det bemærkelsesværdigt, at de slet ikke peger på nogen faktorer, men kun på folks uddannelsesniveau, som næppe er en årsag i sig selv. 

Man forsøger således slet ikke at finde ud af, hvilke socioøkonomiske faktorer der kan øge risikoen for sygdom, men fastholder fokus på menneskers adfærd.