Professorer: Finanslovsmillioner til psykiatrien skal ikke kun gå til sengepladser

DEBAT: Hvis finanslovens 600 millioner til psykiatrien kun bruges til sengepladser, vil det have en begrænset effekt for en relativt lille gruppe af patienter, skriver Merete Nordentoft og Jakob Kjellberg.

Af Merete Nordentoft og Jakob Kjellberg
Henholdsvis professor i psykiatri og professor i sundhedsøkonomi

På finansloven er der afsat 600 millioner kroner ekstra til psykiatrisk behandling. Det er hårdt tiltrængt.

Både patienter, pårørende og personale har oplevet, at patienter er blevet sendt hjem efter at have henvendt sig for at blive indlagt, at patienter er udskrevet, før de var klar til udskrivelse, at patienter er blevet erklæret "for raske" eller på anden måde forkerte i forhold til ambulante tilbud.

Det er derfor åbenlyst, at der er et øget behov for mere behandlingskapacitet i psykiatrien.

Syv dage længere indlæggelser
Der har været rejst krav om flere sengepladser. Hvis man anvender alle de 600 millioner kroner til finansiering af ekstra sengepladser, vil man kunne drive cirka 450 sengepladser (heri er ikke medregnet udgifter til bygninger, hvori disse sengepladser kunne etableres, hvorfor der i praksis vil være tale om færre sengepladser).

Hvis man håber på at kunne tilbyde en gruppe patienter længere indlæggelser, vil man kunne tilbyde 5.400 patienter cirka en måneds ekstra indlæggelse. Hvis man forestiller sig, at alle dem, der indlægges i løbet af et år (cirka 25.000 mennesker), får forlænget deres indlæggelse med gennemsnitligt lige meget, så vil hver patient kunne være indlagt knap syv dage længere.

Op mod 450 senge flere senge i psykiatrien er bestemt en betydelig kapacitetsudvidelse, men spørgsmålet er, om det virkelig er den bedste udnyttelse at ressourcerne.

Ambulante team kan hjælpe flere
Presset på sengepladser kan også nedbringes ved at tilbyde behandling, der kan erstatte indlæggelse. Det kan dreje sig om mere intensiv sundhedsfaglig og lægelig ekspertise på bocentrene. Ved at sikre relevant behandling på et tidspunkt i sygdomsforløbet, hvor tilstanden er mindre alvorlig, vil nogle indlæggelser helt kunne undgås, eller behandlingen vil være mindre langvarig.

Man kunne også udbygge ambulante team, der kan forebygge indlæggelser eller sikre hurtig og intensiv opfølgning efter indlæggelse og dermed mulighed for tidligere udskrivelse.

Hvis man i et tankeeksperiment brugte 600 millioner kroner udelukkende på ambulante team, kunne man ansætte cirka 1.000 ekstra medarbejdere. Hvis disse medarbejdere havde ansvar for kontinuerlig behandling af 12 patienter hver, ville man kunne tilbyde intensiv behandling til 12.000 patienter i et helt år.

Hvis behandlingstiden afkortes, eller intensiteten nedsættes, vil endnu flere patienter kunne komme i behandling.

Ligesom flere vejbaner ikke altid er det mest effektive respons på trafikpropper, bør man også her i langt højere grad prioritere de systemer, der fungerer som alternativer til eller i samspil med den psykiatriske indlæggelse.

Hvis de hårdt tiltrængte bevilligede midler kun bruges til sengepladser, vil det desværre kun have en forholdsvis begrænset effekt for en relativt lille gruppe af patienter.

Forrige artikel Professionshøjskole: Forskning i udsatte børn er tilfældig og utilstrækkelig Professionshøjskole: Forskning i udsatte børn er tilfældig og utilstrækkelig Næste artikel Forsker: Børn må ikke stå alene med ansvaret for relationen til forældrene Forsker: Børn må ikke stå alene med ansvaret for relationen til forældrene
Kommuner dropper revalidering trods markante resultater

Kommuner dropper revalidering trods markante resultater

REVALIDERING: Kommuner bør tænke langsigtet og skrue op for brugen af revalidering, lyder konklusionen i en ny analyse. Beskæftigelsesministeren slår fast, at han ikke vil detailstyre, hvilke ordninger kommunerne bruger.