Psykiatrifonden: Kronikere med psykisk sygdom bliver fuldstændig overset i sundhedsudspil

I Psykiatrifonden mener vi, at mennesker med kroniske psykosesygdomme har brug for specialiseret døgndækning. At bostedsteams skal gøres permanente og have bedre bemanding. Og at nærhospitaler er en gylden mulighed for at løfte fysisk sundhed for mennesker med psykisk sygdom

Vi skal have kronikere med psykiske lidelser ind i sundhedsreformen, som vi fik regeringens udspil til forleden.

Forslaget om en national kvalitetsplan er både rigtigt og vigtigt. Men det er vigtigt at understrege, at kronikere også er mennesker med psykiske sygdomme, og at de som målgruppe også skal tænkes ind i Sundhedsreformens forslag til en national kvalitetsplan på kronikerområdet.

Den mangelfulde opfølgning i dag betyder, at en del alvorligt syge mennesker forsvinder ud i svære liv

Torsten Jacobsen & Marianne Skjold
Hhv. formand og direktør for Psykiatrifonden

Regeringen henviser i udspillet stort set hele spørgsmålet om forebyggelse, behandling og kvalitet i psykiatrien til den tiårsplan for psykiatrien, der skal forhandles efter, at sundhedsreformen er på plads. 

Og der er behov for det stærke, selvstændige fokus og en sammenhængende, ambitiøs plan for psykiatriens udvikling de kommende mange år. Men særligt kronikerbehandling og akuttilbud til mennesker med psykisk sygdom er vi nødt til at sidestille og indtænke i arbejdet med en national kvalitetsplan.

Stort behov for specialiseret opfølgning 

I dag er tilbud om efterbehandling af psykisk sygdom tidsbegrænsede. Typisk to år. Men hvis vi har at gøre med mennesker med psykotiske lidelser som skizofreni er et tidsbegrænset tilbud ikke tilstrækkeligt.

Sundhedstilbuddet skal afspejle risikoen for en ny psykose, uanset hvornår den eventuelt kommer. Det kræver en systematisk, gerne opsøgende, opfølgning.

Behovet er meget stort og væsentligt større, end de opsøgende psykoseteams er dimensioneret til i dag.

I dag har vi en stor gruppe yngre mennesker med psykosesygdomme, som får to års behandling i det regionale tilbud 'Opus', men når denne behandling afsluttes, finder der sjældent opfølgning sted. 

Grundlæggende har målgruppen af mennesker med psykosesygdomme brug for specialiseret opfølgning, og det kunne organiseres i distriktspsykiatrien eller i ambulatorier.

Bostedsteams skal boostes

Den mangelfulde opfølgning i dag betyder, at en del alvorligt syge mennesker forsvinder ud i svære liv med store vanskeligheder, misbrug, hjemløshed og alvorlig sygdom, som ikke behandles. 

På bostederne matcher personalets specialiseringsgrad ikke altid beboernes behov

Torsten Jacobsen & Marianne Skjold
Hhv. formand og direktør for Psykiatrifonden

Det betyder også, at der i dag er en gruppe midaldrende og ældre mennesker med psykosesygdomme, som aldrig har modtaget egentlig efterbehandling eller er blevet set som kronikere med behov for behandling.

Gruppen af egentlige kronikere med psykiske sygdom – som også ofte har fysiske sygdomme – skal være en væsentlig målgruppe for sundhedsreformen og som det ikke giver mening at vente med til en tiårsplan for psykiatrien. 

Nogle af de alvorligst syge med de mest komplekse tilstande bor på bosteder, hvor personalets specialiseringsgrad ikke altid matcher beboernes behov. Det er en ulykkelig situation, hvorfor vi naturligvis ser frem til, at det bliver adresseret særligt i en tiårsplan for psykiatrien.

Derfor skal bostedsteams bestående af psykiatere og sygeplejersker gøres permanente og have bedre bemanding end i dag.

Nærhospitaler er en gylden mulighed

Når regeringen i sit udspil beskriver nærhospitaler er mennesker med psykisk sygdom stort set ikke nævnt. Men nærhospitalet kan blive den gyldne mulighed for endelig at løfte den somatiske sundhed for mennesker med psykisk sygdom.