24 bruger- og pårørendeforeninger har valgt Jesper Troels Jensen til ny formand for Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden.
Det skriver fællesrådet i en pressemeddelelse.
Han afløser Mads Engholm, der i juni tiltrådte som landsformand for pårørendeforeningen Bedre Psykiatri.
Valget af den nye formand sker på tærsklen til et nyt år, der byder på både valg til kommuner og regioner. Derfor vil den nye formand arbejde for at få psykiatrien på dagsordenen.
“Det er på tide, at politikerne indfrier deres mange løfter om en bedre psykiatri. Vi skal fra festtaler til handling," siger den nye formand i pressemeddelelsen og fortsætter:
"Langt de fleste, der har psykiske lidelser, lever med to eller flere diagnoser. Derfor bliver et tættere samarbejde mellem de mange organisationer og aktører inden for psykiatrien nødvendig for, at vi kan sikre den enkelte borger den rigtige behandling og støtte. Jeg vil arbejde for, at det samarbejde intensiveres i de kommende år".
Jesper Troels Jensen er desuden bestyrelsesmedlem i ADHD-foreningen i København og på Bornholm og arbejder som rådgivende retoriker.
Udover valget af ny formand træder rådets tidligere forkvinde Kirsten Hove fra SIND ud af bestyrelsen. Bestyrelsen udvides til gengæld med en ekstra næstformand, da Kenneth Engstrøm fra Skizofreniforeningen sammen med SINDs regionsformand Kim Kjelgaard blev valgt til posten.
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Ngo: Private bosteder præsterer bedre end offentlige. Alligevel frygter de lukning
- Kommunalpolitiker om DR-dokumentar: Ressourcesvage forældre har også omsorg at give
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
- Ny DD-ordfører vil kulegrave anbringelser og bortadoptioner efter ”kradsbørstig” rapport
Nyhedsoverblik

Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager

Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om lovbrud på børneområdet

Nogen må undersøge, hvad der stjæler socialrådgivernes tid i anbringelsessager

Fagforening om lovbrud i anbringelsessager: Socialrådgivere har ikke tid til at overholde kravene

Anbragte børn har været udsat for et systematisk politisk svigt i flere år

Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang























