Debat

Psykolog: Drop bare tiårsplanen - mere psykiatri er ikke løsningen på danskernes psykiske lidelser

Mere psykiatri fører til flere patienter og mere psykofarmaka. Det er en ond cirkel, der hverken giver mere livskvalitet eller samfundsøkonomisk mening, skriver psykolog Jonas Vennike Ditlevsen.

Mette Frederiksen er blevet kritiseret for at holde igen med tiårsplanen for psykiatrien. Men kritikken er ikke nødvendigvis berettiget, skriver Jonas Vennike Ditlevsen.
Mette Frederiksen er blevet kritiseret for at holde igen med tiårsplanen for psykiatrien. Men kritikken er ikke nødvendigvis berettiget, skriver Jonas Vennike Ditlevsen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Skal psykiatrien have tilført flere ressourcer, fordi den mangler kapacitet til at behandle sine mange patienter, eller bør vi i højere grad overveje andre tilgange til at dæmme op for den massive vækst i antal psykisk lidende danskere?

Alt imens faglige interesseorganisationer lægger pres på for snarlige forhandlinger om tiårsplanen for psykiatrien, har statsministeren antydet, at planen næppe realiseres til fulde. Statsministeren vil indtil videre ikke svare på, hvornår tiårsplanen forhandles, og hun henviser til mulige indsatser andetsteds, for eksempel i regi af fritidsklubber og lokalinitiativer. Det har hun og regeringen modtaget temmelig meget kritik for.

Men kritikken er muligvis ufortjent. Kritikken er berettiget, hvis den grunder i manglende vilje til at investere i psykisk lidende danskere. Men kan der være en anden forklaring på statsministerens tøven med hensyn til tiårsplanen?

En psykisk diagnose kan være bremsende

Tiårsplanen vil, hvis den realiseres, medføre en større psykiatri og mere psykiatri. Det vil sige flere danskere med diagnoser og uvægerligt mere psykofarmaka.

Hvis den psykiatriske model for psykisk lidelse kunne fungere, ville den efter så mange år med milliarder og milliarder af kroners forskning og utallige diagnoser have demonstreret det

Jonas Vennike Ditlevsen
Psykolog

I forvejen er cirka hver tiende dansker på et eller flere psykofarmakapræparater, og mere end hver tiende har en psykiatrisk diagnose. Er lægefaglig patologisering og kemisk dæmpning virkelig den bedste hjælp, vi kan tilbyde lidende personer?

Flere penge til psykiatrien i form af den lægefagligt forankrede psykiatriplan vil utvivlsomt lappe nogle huller og slukke nogle akutte brande. At påstå andet ville være tåbeligt.

Men det vil også medføre, at langt flere danskere kommer igennem den psykiatriske maskine, at langt flere danskere stilles diagnoser, der vil forfølge dem livet igennem, både i praksis, juridisk og i form af selvmonitorering og selvbegrænsning, foruden det stigma der fører med diagnoserne.

Lettelsen, som en psykiatrisk diagnose kan medføre, er efter min faglige viden og prasksisbårne erfaring uhyre sjældent prisen værd, når man tænker på følgevirkningerne af denne uberettigede og dårligt begrundede diagnostik, som hverken giver særlig megen videnskabelig eller praksismæssig mening.

Når vi ser på resultater fra tilgange i ind- og udland, hvor man arbejder trans- eller nondiagnostisk, ser vi langt bedre resultater med hensyn til recovery og minimal medicinering som i Åben Dialog i Vestlapland og med hensyn til for eksempel tvang i Italien i Trieste, hvor man helt har nedlagt den hospitalsbaserede psykiatri.

Sygdomme eller reaktioner?

Den danske psykiatri har over en lang årrække ikke formået at løfte den vigtige opgave, det er at hjælpe psykisk lidende danskere. Psykiaternes løsning er mere og større psykiatri via tiårsplanen til trods for, at psykiatri i forvejen er et exceptionelt dyrt speciale, dyrere end kræftområdet.

Den svære sandhed er, at hver tiende dansker ikke har en psykisk sygdom. Hvilket går stik imod offentlig diskurs. Men hver tiende dansker er ikke syg af den grund, at begrebet psykisk sygdom ikke giver hverken videnskabelig eller praksismæssig mening, sådan som psykiatrien definerer det. 

Er lægefaglig patologisering og kemisk dæmpning virkelig den bedste hjælp, vi kan tilbyde lidende personer?

Jonas Vennike Ditlevsen
Psykolog

Der er en grund til, at vi aldrig har fundet et pålideligt biokemisk eller et neurologisk belæg for en eneste af de psykiatriske diagnoser. Det er ikke sygdomme, vi rammes af, når vi lider psykisk. Det er reaktioner.

Reaktioner affødes af den kontekst, man lever i, og det er konteksten, der er nøglen til indsatser og bedring. Medfødte dispositioner kan modulere vores reaktion samt guide den form for reaktion, vi udviser. Men reaktioner opstår ikke i et tomrum. Det er ikke psykiatriens diagnoser, der forvolder de plager, der piner danskere, som lider psykisk.

Flere penge til alternativer

Diagnoserne er ikke holdbare, og det er den nuværende anvendelse af psykofarmaka heller ikke. Hver tiende dansker er på et psykofarmakologisk præparat. Det er en skræmmende konsekvens af den psykiatriske sygdomsmodels uhensigtsmæssige sejrsgang i tilgangen til psykisk lidende personer.

Medikamenter kan være en nyttig sideindsats, der hvor ingen andre tiltag dæmper farlige eller ekstremt fastlåste tilstande. Men det er konteksten, der er væsentlig.

Den danske psykiatri er et symptomfikseret, vilkårligt diagnosticerende, psykofarmakapushende, selvforstærkende menneskebegrænsningssystem. Også selv om mange ansatte inden for systemet hver dag udøver en langt mere menneskelig tilgang, end forlægget beskriver.

Det kan være derfor, at statsministeren siger, som hun gør. Måske ved hun, ligesom mange af os, at mere psykiatri fører til flere patienter, der fører til mere psykofarmaka, der fører til mere kroniske patienter, der fører til flere diagnoser i et endeløst loop. Og det fører næppe til flere skatteydende borgere, hvis man skal tænke i kroner og ører. Det fører næppe heller til mere livskvalitet og meningsfuldhed, hvis man skal tænke menneskenært.

Så ja, vi kan roligt sylte tiårsplanen. Den kommer ikke til at fungere. Hvis den psykiatriske model for psykisk lidelse kunne fungere, ville den efter så mange år med milliarder og milliarder af kroners forskning og utallige diagnoser have demonstreret det.

Men muligheden for at sylte tiårsplanen kommer med en høj pris: At finansiere alternativer, der reelt kan hjælpe psykisk lidende danskere. Indsatser, der virker. Og hvis jeg må sende en bøn ud om mit største ønske på området: Finansiering af udviklingen og afprøvningen af et reelt systemisk alternativ til psykiatrien. Vi kan gøre det så meget bedre.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00