Psykoterapeuter: Brug alternativer til psykologer og undgå ventelister

Af Pia Jeppesen
Formand for Dansk Psykoterapeutforening
Man kan selvfølgelig kun glæde sig over, at ordningen med vederlagsfri psykologhjælp til de 18-20- årige begynder sin forsøgsperiode den 1. juli.
Det bliver enormt interessant at følge prøveperioden, men min overbevisning er, at vi vil se endnu flere unge med angst og depression, end vi regner med.
I fredags udtalte Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen, at der allerede nu er ventelister til psykologerne, ventelister, som ikke forsvinder, men som hun mener kun bliver længere med den kommende ordning.
Skriv til debat@altinget.dk
Det tror jeg, at hun har helt ret i. Derfor må vi i Dansk Psykoterapeutforening opfordre politikerne til at kigge bredere og finde andre behandlere end psykologerne.
Det er klart, at jeg vil anbefale os psykoterapeuter MPF.
Langt de fleste psykoterapeuter MPF har en socialfaglig baggrund, eksempelvis som folkeskolelærer, pædagog eller socialrådgiver. De arbejder derfor ud fra et solidt grundlag i behandlingen af den unge med angst eller depression.
Pia Jeppesen
Et kvalificeret alternativ
Psykoterapeuter MPF, som er medlem i Dansk Psykoterapeutforening, har i kraft af deres uddannelse allerede stor erfaring med målgruppen.
Langt de fleste psykoterapeuter MPF har en socialfaglig baggrund, eksempelvis som folkeskolelærer, pædagog eller socialrådgiver. De arbejder derfor ud fra et solidt grundlag i behandlingen af den unge med angst eller depression.
Hvis politikerne ville åbne op for brugen af psykoterapeuter MPF, ville det naturligvis mindske ventetiden. Ventetiden er i særdeleshed skadeligt for den unge, som ofte har brug for hjælp her og nu.
Vi ved fra vores arbejde og uddannelse som psykoterapeut MPF, at hurtig behandling kan være, og oftest er, det afgørende for at undgå varige psykiske mén.
Derfor er vi i Dansk Psykoterapeutforening også glade for tiltaget, som skal styrke den tidlige indsats for børn og unge med psykiske lidelser.
Netop her ville det være oplagt at finde psykoterapeuter MPF i kommunerne, da psykoterapeuterne måske allerede har mødt barnet eller den unge i sit hverv som folkeskolelærer, pædagog eller socialrådgiver.
Forebyggelse er nu en gang den vigtigste måde, hvorpå man kan mindske psykiske lidelser, og på sigt vil det være langt billigere for samfundet.
Derfor ser vi også positivt på aftalerne, men håber, at politikerne vil se lidt bredere og inddrage andre professionelle, der kan hjælpe børnene og de unge, så vi forhåbentlig kan undgå, at mange ender i psykiatrien.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken


























