2. juni 2023 kl. 05.00

R kritiserer igen dansk Kosovo-fængsel efter voldsomme uroligheder: ”Hvor meget må situationen komme ud af kontrol?”

Sårede Nato-soldater og uroligheder ved grænsen til Serbien viser, at Danmark ikke bør leje 300 fængselspladser i Kosovo, mener Radikale.

Radikales retsordfører, Zenia Stampe, mener, at urolighederne i Kosovo giver anledning til nye diskussioner om, hvorvidt det er en god idé at leje 300 fængselspladser i landet.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Katrine Falk Lønstrup

Journalist

Den seneste uges uroligheder i Kosovo understreger, at Danmark aldrig burde have lejet 300 fængselspladser i balkanlandet.

Det er både uansvarligt og kompromitterer dansk retspolitik, mener Radikales retsordfører, Zenia Stampe.

“Urolighederne viser jo, at det ikke bare er et land, der ikke er bundet af menneskerettighederne,” siger hun og fortsætter:

Hvor meget må situationen komme ud af kontrol, før danske politikere siger, at projektet skal lukkes ned. Eller er der ikke sådan en bagkant?
Zenia Stampe
Retsordfører, Radikale

”Det er også et land, som er centrum for meget store interne spændinger, og hvor der er meget store internationale interesser på spil. Det er måske ikke det første land, man skulle tænke skulle være hjemsted for en del af den danske retsstat,” siger hun.

Radikale står uden for fængselsaftalen med Kosovo. Men Zenia Stampe mener, at sammenstødene mellem Nato’s fredsbevarende styrker og etnisk serbiske demonstranter bør føre til en diskussion mellem partierne bag fængselsaftalen om, hvornår problemerne ved grænsen kan vokse sig for store til, at det ikke længere er forsvarligt at leje fængselspladserne.

“Hvor meget må situationen komme ud af kontrol, før danske politikere siger, at projektet skal lukkes ned. Eller er der ikke sådan en bagkant,” spørger retsordføreren.

Læs også

Kosovo vil have håndslag på danske ulandsmillioner, før landet siger ja til omstridt fængselsplan

For tidligt at vurdere konsekvenser

Nato’s fredsbevarende styrker og Kosovos politi stødte tidligere på ugen sammen med etniske serbiske demonstranter på grund af sidstnævnte gruppes utilfredshed med flere nyvalgte kosovoalbanske borgmestre.

Sammenstødene sårede ifølge flere medier 30 Nato-soldater og 50 serbiske demonstranter.

Lektor ved Forsvarsakademiet Dorte Bach Nyemann følger situationen i Kosovo tæt. Hun kalder situationen et ”alvorligt set-back” for stabiliteten i området.

Fakta

Derfor opstod urolighederne

Sammenstødene i den nordlige del af Kosovo udspringer af etniske serberes utilfredshed med de nye kosovoalbanske borgmestre i fire kommuner tæt på grænsen til Serbien.

Borgmestrene er blevet indsat, selvom de etniske serbere i byerne boykottede lokalvalgene, og at valgdeltagelsen derfor ifølge flere medier endte på 3,5 procent.

Utilfredsheden kulminerede, da serbiske demonstranter mandag i protest mod de nye borgmestre forsøgte at afskære dem fra at indtage deres kontorer.

Ifølge Associated Press blev i alt 30 Nato-soldater og 50 serbiske demonstranter sårede ved sammenstødene. Nato har efterfølgende besluttet at sende yderligere 700 soldater til Kosovo.

”Men urolighederne foregår fortsat i et geografisk afgrænset område. Det er derfor for tidligt at sige noget om, om det kan få en betydning for de danske fængselsplaner. Især fordi det sagtens kan gå i sig selv,” vurderer hun.

SF er et af de partier, der står bag aftalen om at leje 300 celler i Gjilan-fængslet i Kosovo. Undervejs har partiet trods deres medvirken i aftalen udtrykt skepsis over for Kosovo-fængslet.

Retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt kalder fængselsprojektet en nødløsning, som SF har nikket ja til for at aflaste et presset dansk fængselsvæsen, der både mangler fængselsceller og personale.

SF følger derfor urolighederne tæt.

”Jeg har en klar forventning om, at regeringen orienterer, hvis situationen skulle udvikle sig. Kosovarerne har dog afvist overfor Retsudvalget, at uroen skulle betyde noget for resten af landet,” skriver hun i en sms til Altinget.

Læs også

Juraprofessorer: Lov udelukker ikke, at danske statsborgere kan sendes til afsoning i Kosovo

Ikke vedtaget i Kosovo

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), men det har ikke været muligt inden deadline.

Oprindeligt skulle de første udvisningsdømte kriminelle fra Danmark have påbegyndt deres afsoning i Kosovo i begyndelsen af 2023.

Men fængselsaftalen er fortsat ikke ratificeret i Kosovos parlament.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) oplyste til Ritzau ifølge Avisen Danmark i februar, at det var hans forventning, at vedtagelsen ville ske ”inden for kort tid”. Først når aftalen er endeligt vedtaget i Kosovo, kan ombygningen af fængslet, så det lever op til danske standarder gå i gang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

R kritiserer igen dansk Kosovo-fængsel efter voldsomme uroligheder: ”Hvor meget må situationen komme ud af kontrol?”

Simon Lessel

Katrine Falk Lønstrup

Kosovo vil have håndslag på danske ulandsmillioner, før landet siger ja til omstridt fængselsplan

For tidligt at vurdere konsekvenser

Juraprofessorer: Lov udelukker ikke, at danske statsborgere kan sendes til afsoning i Kosovo

Ikke vedtaget i Kosovo

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Zenia Stampe

Peter Hummelgaard

Karina Lorentzen Dehnhardt

Simon Lessel

Katrine Falk Lønstrup

Ringsted Krisecenter I/S søger leder

Afdelingsleder til Socialtilsyn Øst

POLITISK RÅDGIVER - BUPL

Talstærk, strategisk og tillidsskabende økonomi- og administrationschef til Mændenes Hjem

S-ordfører afviser FN-kritik af Kosovo-fængsel: "På nogle stræk er det faktisk lækrere vilkår end i Danmark"

Kritikken breder sig: FN’s Torturkomité vil have Danmark til at droppe fængselsplaner i Kosovo

Hækkerup finkæmmede hele Europa for ledige fængselspladser, inden valget faldt på Kosovo