Bliv abonnent
Annonce
Om  
Sabine Elm Klinker

RådgivningsDanmark får ny direktør

Sabine Elm Klinker har både som vicedirektør i Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade og som bestyrelsesmedlem i RådgivningsDanmark, stiftet bekendtskab med sin nye arbejdsplads.
Sabine Elm Klinker har både som vicedirektør i Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade og som bestyrelsesmedlem i RådgivningsDanmark, stiftet bekendtskab med sin nye arbejdsplads.Foto: Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade
8. august 2024 kl. 11.16

Efter tolv år i Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade, er det blevet tid til et nyt kapitel for den nuværende vicedirektør, Sabine Elm Klinker.

Til august tiltræder hun som direktør i RådgivningsDanmark.

Det oplyser RådgivningsDanmark i en pressemeddelelse.

RådgivningsDanmark er brancheforening for almennyttige organisationer, der yder gratis rådgivning.

Sabine Elm Klinker har tidligere stiftet bekendtskab med RådgivningsDanmark i Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade, der er akkrediteret medlem af brancheforeningen.

Hun har derudover været medlem af RådgivningsDanmarks bestyrelse.

"Vi ser det som en styrke, at Sabine kender RådgivningsDanmark i forvejen, ikke mindst i forhold til realiseringen af den nye strategi, som hun har været med til at tegne. Hun vil blive savnet i bestyrelsen, men vi ser frem til at have hende ved roret i stedet, " udtaler RådgivningsDanmarks forperson, Anna Bjerre.

Sabine Elm Klinker er uddannet sociolog fra Københavns Universitet, og har tidligere været bestyrelsesmedlem i Dansk Sociologforening.

Hun overtager direktørposten i RådgivningsDanmark fra Trine Nyby, der aftrådte som direktør i foråret.

Sabine Elm Klinker tiltræder som direktør for RådgivningsDanmark 15. august.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026