Rabat på elregningen finansieres af besparelser på integration
INTEGRATION: Folketingsflertal vil finde 200 millioner årligt til afskaffelse af PSO-afgiften gennem reform af danskundervisning for udlændinge. Det vil gå ud over både kvalitet i undervisningen og vellykket integration, advarer KL.
Søren Elkrog Friis
Magasinredaktør
Lise-Lotte Skjoldan
FagdebatredaktørDet vil især ramme den store gruppe af flygtninge, som ikke er umiddelbart arbejdsmarkedsparate – og det er rigtig ærgerligt
Anette Christoffersen
Integrationschef, Dansk Flygtningehjælp
Flygtninge, udenlandsk arbejdskraft og studerende kommer til at betale en del af prisen for, at danske virksomheder og privatpersoner fremover skal betale mindre for deres elforbrug.
I forbindelse med sidste uges aftale om afskaffelse af PSO-afgiften har et bredt flertal i Folketinget besluttet, at en del af finansieringen skal hentes gennem en reform af danskuddannelse for voksne.
Det betyder, at kommunerne vil få halveret det statslige tilskud til både sprogkurser og andre af de aktiviteter flygtninge gennemgår i forbindelse med integrationsprogrammet – mens tilskuddet til undervisning af udenlandske lønmodtagere, studerende og au-pairs helt bortfalder.
Reform af danskuddannelse til voksne udlændinge
I forbindelse med aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften er regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale, SF og Konservative enige om at gennemføre en reform af danskuddannelse til voksne udlændinge, der effektiviserer uddannelsesområdet og styrker det erhvervsrettede fokus i danskundervisningen.
Forslaget indebærer samlet set offentlige mindreudgifter på 0,01 mia. kr. i 2017, 0,1 mia. kr. i 2018, 0,1 mia. kr. i 2019 og 0,2 mia. kr. fra 2020 og frem.
Aftaleparterne vil reformere danskuddannelsen på fem områder:
Enklere og mere arbejdsmarkedsrettet danskundervisning:
- Erhvervsrettet og forenklet begynderundervisning for alle kursister med fokus på mundtlige færdigheder, mulighed for fælles undervisning af kursister på tværs af de tre danskuddannelser samt tilpasning af modultest.
- Timeloft for kursister under integrationsprogrammet på gennemsnitligt 15 ugentlige undervisningstimer med henblik på at understøtte, at sprogindlæring sker i samspil med virksomhedsrettede tilbud.
Friere rammer for undervisning på virksomheder:
- Toårigt forsøg, hvor store virksomheder kan forestå en del af undervisningen. Der afsættes en pulje på 2,5 mio. kr. i 2017, 5,0 mio. kr. i 2018 og 2,5 mio. kr. i 2019 til formålet.
- Mulighed for differentierede modultakster for undervisning på henholdsvis virksomheder og sprogcentre præciseres i loven.
Øget kommunalt ansvar:
- Den statslige refusion af udgifter til undervisning af arbejdstagere, studerende m.fl. afskaffes og refusionsloftet for udgifter til integrationsprogrammet nedsættes fra 76.635 kr. til 36.035 kr. pr. helårsperson.
- Kommunerne skal udarbejde regionale rammeaftaler.
- Præcisering af udbudsregler i forbindelse med kommunale driftsaftaler med private aktører samt offentliggørelse af statistik for afregningspriser og benchmarking.
- Tværgående statsligt tilsyn med indplacering på danskuddannelse samt reviews.
Reduktion af frafald:
- Femårigt klippekort til danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl. med en effektiv uddannelsesret på 3½ år samt afskaffelse af muligheden for forlængelse af uddannelsesretten.
- Depositum for arbejdstagere, studerende m.fl. på 1.250 kr. ved tilmelding til danskuddannelse, der tilbagebetales ved bestået afsluttende danskprøve.
Mere fleksible og relevante lærerkompetencer:
- Det nuværende krav om overbygningsuddannelse til underviser i dansk som andetsprog for lærere på danskuddannelserne afskaffes. Regeringen sigter efter at etablere en kortere pædagogikumdiplomuddannelse (½ år) for undervisere på danskuddannelse, hvor der i højere grad er fokus på praktiske undervisningskompetencer.
- Sprogcentrene skal i afgrænsede emner have mulighed for at anvende lærere med andre pædagogiske forudsætninger – for eksempel erhvervsvejledere.
Social
