Hanne Leth AndersenRUC henter ny dekan fra Aalborg Universitet

Efter 12 år hos Aalborg Universitet pakker Morten Frederiksen nu professormappen og tager til Sjælland.
Han er nemlig ny dekan på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.
Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.
Som dekan skal Morten Frederiksen varetage instituttets daglige ledelse og være ansvarlig for den fortsatte udvikling af kvaliteten i instituttets forskning og undervisning. Hans forskning dækker særligt felter som normer og værdier, offentlig administration, civilsamfundsforskning, socialt arbejde og velfærd.
"Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af Roskilde Universitet og et forskningsmiljø, der meget fornemt kombinerer videnskab på højeste niveau med et ønske om at være relevant og anvendelig for det omgivende samfund," siger den nye dekan.
Frederiksen kommer fra en stilling som vice-institutleder ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, som han har haft i fem måneder. Han har tidligere været studieleder og har samlet set 20 års erfaring fra Aalborg og Københavns Universitet.
"Han vil bidrage til at styrke både instituttet og universitetet med fokus på tværfaglighed, forskningskvalitet, uddannelsesudvikling og eksternt samarbejde – både internationalt og regionalt,” siger Roskilde Universitets rektor, Hanne Leth Andersen, om den nye dekan.
Morten Frederiksen afløser Peter Kragelund, der er tiltrådt en stilling som direktør for DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier. Han tiltræder stillingen fredag 1. december.
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
Nyhedsoverblik

Dansk Folkeparti fordeler ordførerskaber: Julie Jacobsen bliver socialordfører

Enhedslisten udpeger ny handicapordfører

Ny DD-ordfører vil kulegrave anbringelser og bortadoptioner efter ”kradsbørstig” rapport

Karina Adsbøl bliver ny socialordfører for Danmarksdemokraterne

Katrine Daugaard fortsætter som socialordfører for Liberal Alliance




















