S: Forbrug må ikke blive til misbrug

Så vi gør allerede meget. Men vi er ikke i mål endnu.

Jeppe Bruus (S)
Ordfører for uddannelse, forskning og videregående uddannelser

Af Jeppe Bruus (S)
Ordfører for uddannelse, forskning og videregående uddannelser

Danskerne er glade for alkohol. Ifølge internationale undersøgelser er de danske unge faktisk dem i verden sammen med Litauiske unge, som drikker mest.

Mange forbinder alkohol med fest og sjov, men det store alkoholforbrug har også en skyggeside.

632.000 danskere er vokset op i en familie med alkoholproblemer, og omkring 3.000 danskere dør hvert år, fordi de drikker for meget. Undersøgelser viser, at et stort alkoholforbrug i ungdommen medfører et stort alkoholforbrug senere i livet. Alkoholforbruget er faldende i alle aldersgrupper, men danske unge har fortsat et stort alkoholforbrug sammenlignet med andre europæiske unge, og ifølge Alkohol og Samfund drikker 28 pct. af de danske 15-årige mindst en gang om ugen.

Selvfølgelig skal man som ung have lov til at have det sjovt med venner – og også stille og roligt lære alkohol at kende. Men vi har som samfund et fælles ansvar for, at alkoholforbrug ikke bliver til alkoholmisbrug. Og det ansvar skal vi tage alvorligt. Jeg er selv vokset op med de ødelæggende konsekvenser, som alkohol kan have. Gennem tyve år har mine forældre haft plejebørn boende. Det er hårdt at opleve, hvor svært det er at bryde med en barndom, der har været præget af alkohol.

Socialdemokratisk kernepolitik
Det er socialdemokratisk kernepolitik at sikre, at alle børn og unge kan få mulighed for at udvikle deres fulde potentiale og leve det liv, de ønsker - uanset opvækst og baggrund. Min baggrund med plejebørn har formet mine grundlæggende værdier om altid at kæmpe for de svageste. Værdier, som jeg kæmper for som politiker, hvor jeg som uddannelsesordfører har haft social mobilitet som en af mine klare mærkesager. For vi kan gøre meget for vores udsatte børn og unge med tidligere indsatser, gode institutioner, dygtigt personale, målrettede sociale indsatser og ikke mindst – uddannelse.

Uddannelse er vejen til at bryde med den negative sociale arv. Derfor er jeg glad for, at vores regering har indfriet vores mål om, at 60 pct. skal have en videregående uddannelse, og 25 pct. skal have en lang videregående uddannelse. Jeg er også glad for, at denne regering har indført de sociale 2020-mål. Det er vigtigt at føre en politik, der konkret og målbart bryder den negative sociale arv. Et af vores mål lyder, at andelen af 15-årige, der har været fulde, før de fylder 15 år, skal reduceres med en tredjedel.

Her i 2015 har vi også målrettet 264 mio. til at sikre flere og bedre behandlingstilbud til børn og unge med misbrugsforældre. Og i 2012 ændrede vi markedsføringsloven og skærpede reglerne for, at markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år ikke må indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol.

Ikke i mål endnu
Så vi gør allerede meget. Men vi er ikke i mål endnu.

For eksempel bliver markedsføringslovgivningen ikke håndhævet tilstrækkeligt. Her kunne bøderne blive skærpet. Af yderligere tiltag kunne man også forestille sig at sætte prisen op for genstande på alkohol, som serveres på diskoteker, og eksempelvis droppe tiltag som de ellers populære happy hours.

Samtidig er det en hel kultur blandt de unge, som skal ændres. Her vil jeg som uddannelsesordfører kæmpe for, at der også på uddannelsesinstitutionerne bliver taget et ansvar og bliver sat fokus på alkoholproblemer. Eksempelvis ved yderligere kampagner og ved at sætte ord på, hvordan man undgår gruppepres for at drikke blandt de unge.

For en ting er sikkert. Alkoholproblemer er et fælles ansvar. Vi har som samfund et fælles ansvar for både at tage hånd om de unge, som vokser op i hjem med alkoholmisbrug, og for at undgå, at unges alkoholforbrug ikke udvikler sig til misbrug.