S og SF løber fra ghettoløfte

"Vi afsætter 1 mia. statslige midler til renovering i ghettoområder i 2011."

Så klar var meldingen fra S og SF i deres fælles ghettoudspil "Ny tryghed i udsatte boligområder" fra oktober sidste år.

Men i regeringens fremlagte finanslovsforslag for 2012 figurerer ingen ekstra milliard fra staten til ghettoerne.

Det var ellers en klar anbefaling fra ekspertudvalget "Programbestyrelsen mod Ghettoisering", der i sin slutrapport i 2008 konkluderede, at regeringen bør bidrage til "finansiering af nedrivninger og forbedringer af områdets infrastruktur".

Med denne anbefaling som affyringsrampe kritiserede Socialdemokraternes boligordfører, Thomas Jensen, den blå regerings politik på Folketingets talerstol 2. december 2010:

"Derfor har Socialdemokraterne sammen med SF i finanslovforslaget og også i vores skatteudspil afsat en statslig milliard kroner til renovering af boliger i ghettoområder. Men den chance - at bruge statslige midler - forspilder regeringen desværre," lød det.

Det, der stod i S og SF's program, var det, S og SF ville gøre, hvis de fik et flertal. Nu er de tre partier gået op i et tårn og kommet med et udspil, som den nye regering arbejder på.

Carsten Hansen (S)
Minister for by, bolig og landdistrikter

Lejernes og skatteydernes penge
Som tidligere beskrevet på Altinget | Bolig indeholder regeringens finanslovsforslag et forslag om at udmønte 5,5 mia. kr. på renoveringer af almene boliger allerede i 2011. Det sker som en del af regeringens kickstart og i stedet for at sprede pengene over årene 2012-16. Men denne fremrykkede investering sker i regi af Landsbyggefonden, og dermed er det lejerne selv, der betaler for at få deres lejligheder pudset op. Ingen statslige milliarder her.

Klik her for at få overblik over, hvordan pengene fra Landsbyggefonden skulle udmøntes ifølge boligaftalen, og hvordan regeringen ønsker at bruge pengene

Jørgen Nue Møller, der var formand for ekspertudvalget, fortæller til Altinget | Bolig, at anbefalingen om at investere statslige skattekroner i ghettoerne bunder i et fordelingspolitisk argument.

"Landsbyggefondens midler stammer jo fra lejerne i de almene boligbebyggelser. De er jo ikke just befolket med landets rigeste, mens folk, der bor i velhavende, nordsjællandske kommuner, kun bidrager i et ret beskedent omfang. Vi synes i sin tid, at man skulle sige, at det her er en samfundsopgave, og til den samfundsopgave skal vi alle bidrage," siger han.

Ingen krav fra Enhedslisten
Venstres boligordfører, Louise Schack Elholm, mener, at S og SF løber fra deres løfter.

"Det er så endnu et sted, hvor de bryder de løfter, de har afgivet. Det kan snart ikke overraske mere," siger hun.

Spørgsmålet om en statslig milliard til ghettoerne - eller de udsatte boligområder, som den nye regering foretrækker at kalde dem - kan dog ikke få regeringens parlamentariske grundlag op af stolen.

"Det har vi ikke prioriteret indtil videre som et af vores krav til finansloven. Men vi er enige i, at det er en statslig opgave at udvikle de udsatte boligområder. Og vi har hele tiden været meget kritiske over for, at lejerne skal være med til at betale for nedrivninger og nybyggeri. Landsbyggefondens penge skal kun gå til renoveringer," siger Enhedslistens Frank Aaen, der i disse dage forsøger at forhandle en finanslov på plads med regeringen.

"Vi overtager et håndværkertilbud"
At S og SF ikke kan leve op til deres eget ghettoudspil skyldes kort fortalt, at pengene mangler, forklarer ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S).

"Det er ingen hemmelighed, at vi overtager et håndværkertilbud. Hullet er helt oppe på 96 mia. kr. nu. Vi har lagt vægt på at fremrykke vækstinitiativerne, og nu har vi faktisk sat rigtig mange penge af til renovering via Landsbyggefonden."

Men det er jo lejerne selv, der betaler det. Dengang var det vigtigt for jer at betone, at der kom statslige penge til området. Det er der så ikke kommet.

"Men det er sådan, at der over tre år faktisk bliver investeret 15,1 mia. kr. i den almene boligsektor. Vi har forsøgt at fremrykke alle spadeklare projekter, og det betyder, at vi via Landsbyggefonden styrker beskæftigelsen, beboerne får glæde af det, og vi kan give et løft til nogle af de her boligområder."

Men det er jo stadig lejernes egne penge. Dit partis egen boligordfører sagde på Folketingets talerstol, at S ville læne sig op ad ghettoudvalgets anbefalinger og derfor afsætte den statslige milliard. "Den chance - at bruge statslige midler - forspilder regeringen desværre", sagde han dengang. Er det ikke præcis det samme, I gør nu?

"Jeg tror, at alle danskere godt kan forstå, at lige nu handler det om at få styr på vores økonomi. Vi står i en af de værste økonomiske kriser i mange år. Derfor løfter vi væksten i samarbejde med Landsbyggefonden, og vi får renoveret 30.000 boliger. I øvrigt skal vi ikke udtømme vores regeringsprogram på et år. Det er jo udtryk for de tre partiers ønsker, og der har vi så ikke milliarden med."

Du siger, at der ikke er nogen penge. Det var der vel heller ikke for et år siden, hvor I sagde, at det her gør vi?

"Det, der stod i S og SF's program, var det, S og SF ville gøre, hvis de fik et flertal. Nu er de tre partier gået op i et tårn og kommet med et udspil, som den nye regering arbejder på."

Betyder det, at målet om en ekstra statslig mia. til ghettoerne helt droppet?

"Det, der står i regeringsgrundlaget, er det, vi arbejder for de næste fire år."

Så det er droppet?

"Det er din konklusion."