Sådan tager vi bedre hånd om udsatte børn

Mai-Britt Iversen (S)
Socialrådmand, Aalborg Kommune

I januar 2009 kom vi i Aalborg Kommune på forsiden af mange af landets aviser. Det skete, da den såkaldte Mou-sag kom for retten. En pige var blevet groft mishandlet af sin mor og stedfar. Aviserne mente, at vi havde svigtet vores ansvar som myndighed, fordi vi ikke greb hurtigere ind.

Og noget kunne tyde på, at aviserne havde ret. Vi besluttede i Aalborg Kommune på baggrund af sagen at bestille en uafhængig undersøgelse af os selv. I juni 2009 kom rapporten så - og det var trist læsning.

Jeg fik helt ondt i maven, da jeg bladrede mig igennem de mange sider. Hovedkonklusionen var, at vi ikke anbragte den mishandlede pige hurtigt nok.

De mange indberetninger kommer, fordi vi i højere grad uddanner vores ansatte i skoler og daginstitutioner til at se de udsatte børn, og samtidig har området fået større fokus i medierne.

Mai-Britt Iversen (S)
Socialrådmand, Aalborg Kommune

Vi skal være bedre
Men rapportens formål var ikke kun at pege fingre af os. Den havde også et konstruktivt sigte. Den skulle pege på områder, hvor vi kunne forbedre os og blive dygtigere.

Og det er nødvendigt, at vi bliver bedre. Vi får nemlig flere børne- og ungesager at drage omsorg for. Sidste år steg antallet af indberetninger om udsatte børn og unge med 25 procent - bare i vores kommune.

De mange indberetninger kommer, fordi vi i højere grad uddanner vores ansatte i skoler og daginstitutioner til at se de udsatte børn, og samtidig har området fået større fokus i medierne.

Det får folk til at reagere, når de ser et barn, der mistrives. Og det ér meget vigtigt at være opmærksom og turde handle.

Sene anbringelser kan være fatale
Set i det lys forudser jeg, at det bliver et område, som kommer til at koste os flere penge. Vi vil nemlig få flere anbringelser i de kommende år.

En anbringelse er en meget alvorlig sag for en familie, og det skal være sidste udvej. Men desværre er det sådan, at hvis vi anbringer for sent, så kan det være ødelæggende for barnet. Sådan som vi så det i Mou-sagen.

Kardinalpunktet bliver at sikre ordentlig kvalitet i behandlingen af udsatte børn og unge. Hvordan gør vi så det? En ting gør det ikke alene. Vi skal spille på flere tangenter samtidig. Vi vil blandt andet i Aalborg Kommune gøre følgende:

• Undervise og efteruddanne rådgiverne, bl.a. for at styrke myndighedsrollen

• Sikre makkerskabsprocesser blandt rådgiverne, så sårbarheden mindskes

• Oprette en særlige enhed til at tage sig af meget vanskelige sager med unge kriminelle

• Oprette en enhed med henholdsvis juridisk, social- og psykologfaglig ekspertviden til konsulentbistand i særligt vanskelige sager

• Instruere i vigtigheden af inddragelse af barnet i sagen - og sikre fokus på barnets perspektiv

• Sikre ledelsesmæssig støtte og vurdering i komplicerede sager

• Sikre tværfagligheden

Vi skal turde tage udfordringerne op. Vi skal turde tage debatten - også når den gør ondt. Vi skal turde kigge på de fejl, vi begår, og måske vigtigst af alt - lære af dem!

MEN vi skal også hele tiden holde os for øje, at det er vigtigt, at vi ser fremad - der er en grund til, at "forruden er større end bakspejlet".