Scleroseforeningen: Besparelser rammer kommunerne som en boomerang

DEBAT: Det kan blive en meget bekostelig affære for kommunerne, når de sparer på hjælpen til familier, der er ramt af sclerose. Det mener Nadia Buchard, ledende socialrådgiver hos Scleroseforeningen.

Af Nadia Buchard
Ledende socialrådgiver, Scleroseforeningen

Når det kommer til sociallovgivningen, står lovgivningen over budgetterne. Men når debatten så alligevel handler om penge, så tror jeg, at vores dialog bliver styrket, hvis vi kigger mere detaljeret på det økonomiske aspekt også. Vi taler hele tiden om, hvad det koster at hjælpe, og om vi har råd til det, og et argument er ofte, at det hele bliver dyrere, og har vi nu råd til at hjælpe person X eller Y i en given situation?

Det er et faktum, at det koster penge at hjælpe, men det kan være dyrere at lade være. En kortsigtet tankegang, hvor der spares nu og her, fordi det ser fint ud i budgettet for i år, kan vise sig at blive meget dyrere på sigt. Og derfor kan sorte tal på budgettet i år sagtens hjælpe med at holde varmen i dag, men de røde budgettal vil ofte i årene frem give en kold fornemmelse.

Dyrere i det lange løb
Jeg vil vende debatten om og påstå, at i rigtigt mange af de tilfælde, vi diskuterer, har vi slet ikke råd til at lade være med at hjælpe. Fordi det i det lange løb samlet set bliver meget dyrere for samfundet under et.

Lad mig give et eksempel i kød og blod. Et eksempel fra den virkelige verden. En familie med mor og far og tre børn rammes af sclerose. Faren får sclerose, og fordi der spares på hjælp til familien – konen kan jo forestå hjælpen – bliver konen to gange sygemeldt med stress. Hun vil gerne tilbage til arbejdsmarkedet, men hun kan ikke overskue hvordan. For hun tør ikke længere overlade tvillingerne på syv og lillebror på tre år til deres far. Ikke uden hjælp til familien.

Halvdelen af Scleroseforeningens medlemmer med sclerose er afhængige af andres hjælp i dagligdagen. Og af dem er godt 40 procent helt afhængige af hjælp fra ægtefælle og børn. Det viser en undersøgelse foretaget af Norstat for Scleroseforeningen.

Kravene til den raske ægtefælle eller børnene må – med en formulering fra Ankestyrelsen – ”ikke have et sådant omfang, at disse ikke har mulighed for hvile og fritid i tilstrækkeligt omfang til at kunne klare deres daglige tilværelse, herunder også at kunne varetage sit arbejde”. Sådan ser virkeligheden desværre ikke ud.

Og her står økonomisk kortsigtet sagsbehandling i vejen for den nødvendige tværfaglige og helhedsorienterede sagsbehandling. Uden den risikerer den samlede familie med en handicappet forælder ikke at klare skærene. Stress, ledighed og skilsmisse er ofte konsekvensen. Og så bliver det dyrt. Vi ved, at der kunne spares 94 millioner kroner om året ved rettidige foranstaltninger i familier med en forælder med sclerose.

En dyr og dårlig forretning
Og så tænker du: Det er vel bare tal, de selv har sjusset sig frem til. Men det er det ikke. Det er tal fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). De har udarbejdet økonomiske beregninger for, hvad det betyder at sætte ind med forebyggende og afhjælpende foranstaltninger til en børnefamilie, hvor den ene forælder har sclerose. Og hvad det koster samfundet at lade være.

Beregningerne viser, at det er en dyr og dårlig forretning ikke at give den nødvendige hjælp i tide, hvilket vil sige fra første færd – og ikke skubbe udgifterne foran sig. Beregningerne viser, at det kan blive bekosteligt i millionstørrelse at nedprioritere hjælp til familier. Så ikke blot ødelægger kommunerne familier – de får endda underskud på bundlinjen ud af det.

Det rammer ikke bare den raske ægtefælle og familien som helhed. Det rammer kommunerne selv som en boomerang i form af store menneskelige og økonomiske omkostninger – især når den raske ægtefælle eller familien bryder sammen. Det kan umiddelbart virke dyrt for en kommune at hjælpe en familie, der rammes af for eksempel sclerose. Men det kan blive endnu dyrere at lade være.

I indeværende budgetår vil det måske se fint ud, men i et fremtidsperspektiv vil det påvirke budgetår efter budgetår – negativt.

Forrige artikel Ældre Sagen: Lad os gøre det rigtigt fra begyndelsen Ældre Sagen: Lad os gøre det rigtigt fra begyndelsen Næste artikel EL : Stramme økonomiske rammer må ikke diktere borgernes behov EL : Stramme økonomiske rammer må ikke diktere borgernes behov
Kommuner dropper revalidering trods markante resultater

Kommuner dropper revalidering trods markante resultater

REVALIDERING: Kommuner bør tænke langsigtet og skrue op for brugen af revalidering, lyder konklusionen i en ny analyse. Beskæftigelsesministeren slår fast, at han ikke vil detailstyre, hvilke ordninger kommunerne bruger.