Scleroseforeningen: Stop ydmygelsen af kommunerne

DEBAT: Det var en stor fejl at overlade det specialiserede socialområde til kommunerne. Det er en endnu større og utilgivelig fejl ikke at få rettet op og få sat en stopper for et eksperiment, der har de allermest udsatte borgere som gidsler, skriver Klaus Høm.

Placeholder image
Kommunerne skal udfries fra pinslerne forbundet med at stå for et område, de ikke har de nødvendige faglige forudsætninger for at administrere, skriver Klaus Høm. (Foto: presse)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så kan de lære det, lyder en kendt talemåde, der hentyder til, at det er muligt at vokse med en opgave, og som antyder, at det vil fremme læringen med en lærestreg. 

Altså en tilpas ubehagelig eller ydmygende oplevelse, som skal få synderen til at tage sig i agt for at begå lignende fejl i fremtiden.

Konservatives tidligere socialminister, Mai Mercados, "Danmarkskort" er et eksempel på en sådan lærestreg. 

En slags offentlig gabestok, der har til formål at fremme kommunernes evne til at træffe korrekte afgørelser på social-, voksenhandicap- og børnehandicapområdet. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Dette ved år for år at udstille til spot og spe, hvor høj en procentdel af de enkelte kommuners afgørelser Ankestyrelsen har måttet omgøre, det vil sige ændre eller sende tilbage til kommunen som "ommere" på grund af mangelfuld sagsbehandling.

Men ligesom ordblinde ikke blev bedre til at stave ved at få antallet af deres stavefejl råbt ud over hele klassen af datidens pædagoger, har de sociale danmarkskort, herunder Folketingets forpligtelse af kommunalbestyrelserne til årligt at tage stilling til, hvordan de kan reducere omgørelsesprocenten og forbedre retssikkerheden, været virkningsløse.

Nærhed er ikke et argument for at bevare ansvaret for det specialiserede socialområde i kommunerne. Ingen afstand er større og dybere end fraværet af rette faglige forudsætninger.

Klaus Høm, Direktør, Scleroseforeningen

De mange fejl
I 2019 måtte Ankestyrelsen omgøre 46 procent af alle ankede kommunale afgørelser på voksenhandicapområdet mod 21 procent i 2017, mens fejl på børnehandicapområdet fortsat er reglen rettere end undtagelsen med fejl i 51 procent af alle sagerne i 2019 mod 52 procent i 2017. 

Andelen af hjemviste sager, altså sager, hvor sagsbehandlingen er så mangelfuld, at Ankestyrelsen ikke kan træffe afgørelse i sagen, men må sende den retur til fornyet behandling, er i perioden 2013 til 2019 fordoblet fra at gælde hver sjette sag til hver tredje omgjorte sag. 

Stikprøver har ved flere lejligheder vist, at ikke-indklagede kommunale afgørelser er forbundet med samme høje fejlprocent. Scleroseforeningens tal taler samme tydelige sprog. Vi har lige opgjort de sager, vi har hjulpet vores medlemmer med at anke i 2020.

Helt forventeligt har vi fået medhold i 82 procent af sagerne. For sådan har det været de seneste mange år, hvor samfundets ansvar for, at borgere med handicap og komplekse sociale problemer tilbydes den hjælp, som de har behov for og ret til, har været betroet kommunerne siden kommunalreformen i 2007.

Kommunerne kan ikke lære det
I 13 år har kommunerne haft ansvaret for det specialiserede socialområde.

Lige så mange år i streg har de vist, at det specialiserede socialområde er forbundet med så store udfordringer for dem, at det for længst er hævet over enhver tvivl og alt andet end overilet at konkludere: Kommunerne kan ikke lære det.

Derfor opfordrede vi allerede i 2011 efter de første fire års spildte lærepenge til politisk handling i en kronik med overskriften: 'Tag handicapområdet fra kommunerne nu!'

Ti år senere, i december 2020, indhøstede et borgerforslag med samme opfordring over 50.000 stemmer, stillet af blandt andre Monica Lylloff, der også står bag kampagnen #Enmillionstemmer og hundredvis af indsamlede vidnesbyrd om kommunalt svigt på handicapområdet.

I den lange mellemliggende periode har organisation efter organisation, advokatrapport efter advokatrapport gjort opmærksom på den haltende retssikkerhed og det dybe spor af menneskelig ulykke, som kommunernes manglende greb om det specialiserede socialområde har trukket efter sig. 

Bod og bedring er blevet lovet fra KL's side, men er udeblevet.

Spildte kræfter
Derfor, kære Christiansborg-politikere, se det i øjnene: Udskammende appeller til at tage sig sammen og stramme sig an såvel som allehånde pædagogiske livliner og hjælpeforanstaltninger i form af task forces, der gennem årene har været afprøvet, har været skønne spildte kræfter. 

Tiden er kommet til handling: Udfri kommunerne fra pinslerne forbundet med at stå for og stå til regnskab for et område, som de ikke har og aldrig får de nødvendige faglige forudsætninger for at administrere på forsvarlig vis. 

Lyt til dem, når de år efter år og senest med den nytiltrådte formand for KL's socialudvalg Ulrik Wilbek (V) har vedkendt sig, at de ikke magter opgaven. 

For det er jo det, som de forsøger at sige, når de efter 13 års ansvar for området stadig forklarer deres uhyggeligt mange fejl med "uhyre kompliceret lovgivning".

Af samme grund gør det KL's socialudvalgsformand "ked af det", når kommunerne bliver beskyldt for "spareiver" og spekulation i grænsesøgende afgørelser, som det netop er fremgået af et interview med ham i forbindelse med Politikens artikelserie om de mange ofre for kommunernes forkerte afgørelser.

Kast håndklædet i ringen
Står KL's ord til troende, og det skylder vi ikke bare de mange ofre for den nuværende organisering af det specialiserede socialområde, men også kommunerne selv, bliver vi nødt til at indse og tage konsekvensen af, at kommunerne er blevet pålagt et ansvar, som de ikke har de faglige forudsætninger for at bære. 

De har givet heller ikke de økonomiske forudsætninger, men det ændrer ikke på, at grundlaget for, at borgerne får den "korrekte afgørelse i første hug", sådan som socialminister Astrid Krag (S) ved gentagne samråd har efterlyst, står og falder med, at de nødvendige faglige forudsætninger for at forstå det komplekse specialiserede socialområde er til stede.

Det vil flere penge til kommunerne aldrig kunne råde bod på. Nøjagtigt ligesom man ikke bliver en bedre bilist af at få en større bil, hvis det er kørekortet man mangler.

Gennem årene har KL selv fremført forslag, der skal rette op på retssikkerheden ved at få de mange fejl til at forsvinde: Begrænsning af klageadgangen for borgerne, forenkling, altså af lovgivningen, adgang til øget indflydelse på rækkevidden af Ankestyrelsens afgørelser er heriblandt. 

"God dialog" med borgerne med henblik på "øget tillid" er atter en af de genveje, som kommunernes anført af deres interesseorganisation KL forestiller sig vil føre til øget retssikkerhed. 

Ret op på fejlen
Det svarer i al væsentlighed til at ville opnå øget retssikkerhed ved at hive tæppet væk under begrebet. For retssikkerhed handler ikke om følelser og forestillinger. 

Det handler om at holde loven, og da den efter kommunernes gentagende sigende er for kompliceret for kommunerne at forstå, er tiden kommet til at kaste håndklædet i ringen.

Det var en stor fejl at overlade det specialiserede socialområde til kommunerne. Det er en endnu større og utilgivelig fejl ikke at få rettet op på fejlen og få sat en stopper for dette grusomme eksperiment, der har de allermest udsatte borgere som gidsler.

Og nej, nærhed er ikke et argument for at bevare ansvaret for det specialiserede socialområde i kommunerne. Ingen afstand er større og dybere end fraværet af rette faglige forudsætninger.

Omtalte personer

Klaus Høm

Adm. direktør, Scleroseforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), master i offentlig ledelse (CBS 2006)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser