Kommentar af 
Knud Aarup
Dorte Schiønning Andersen

Knud Aarup og Arbejde Adler: Socialt udsattes palliative behov overses i sundhedsvæsnet

Kun er yderst sjældent når de socialt udsatte frem til enten hospice eller andre palliative tilbud. Det betyder, at udsatte mennesker får en meget sværere og ofte også mere smertefuld død, og det er der flere forklaringer på, skriver Dorte S. Andersen og Knud Aarup.

Socialt udsattes palliative behov overses i kontakten med sundhedsvæsnet. Måske fordi de sociale problemer overskygger den helbredsmæssige situation i mødet mellem udsat menneske og sundhedsprofessionel, skriver Dorte S. Andersen og Knud Aarup. 
Socialt udsattes palliative behov overses i kontakten med sundhedsvæsnet. Måske fordi de sociale problemer overskygger den helbredsmæssige situation i mødet mellem udsat menneske og sundhedsprofessionel, skriver Dorte S. Andersen og Knud Aarup. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Knud Aarup
Dorte Schiønning Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Søren har haft et mangeårigt og stort forbrug af alkohol, som har givet ham et rigtigt dårligt helbred. Efterhånden som han bliver stadig mere svækket af sit alkoholoverforbrug, bliver det også svært at klare sig i egen bolig.

Han klager tiltagende over ondt i brystet og henvender sig derfor ofte akut på hospitalet, men kontakten er dårlig, fordi han er ofte beruset, når han ankommer.

Antallet af voksne, som lever et liv i stofmisbrug og overforbrug af alkohol og med forskellige sociale eller psykiske problemer, er over 70.000.

Dorte S. Andersen og Knud Aarup
Hhv. sekretariatschef i Landsforeningen Arbejde Adler og debattør samt tidligere direktør i Socialstyrelsen

En dag insisterer en ledsager på, at Søren bliver undersøgt grundigere, og det viser sig, at Søren et uhelbredeligt syg af kræft og har kort tid tilbage at leve i. Hospitalet udskriver ham imidlertid, uden at der tages stilling til hans palliative behov og sidste levetid. Fordi han er så syg og lever som enlig, kan han ikke passes i hjemmet. Derfor får han plads på Arbejde Adlers Aflastning.

På grund af sit forbrug af alkohol, er Søren betydeligt hukommelsessvækket og derfor ikke klar over, at han er syg og døende. Aflastningsafdelingen tager sammen med hans eneste pårørende initiativ til at søge en hospiceplads, og Søren kommer på venteliste.

På grund af ventetid kommer hans ophold i aflastningen til at strække sig over cirka tre uger. Imens samarbejdes der med palliativt team på hospitalet. Da Søren endelig flyttes til hospice, er han meget svag og dør få dage senere.

Søren levede et svært liv og fik en tilsvarende svær afslutning på livet. Sådan går det for rigtigt mange af de voksne, som lever de mest udsatte liv.

Det handler rapporten Værdig livsafslutning for socialt udsatte skrevet af Dorte S. Andersen og Bjarne Kohl om, og det var emnet for en stor konference før Påske med knap 200 deltagere.

Der er mange, som står i Sørens situation - både i livet og når døden nærmer sig. Antallet af voksne, som lever et liv i stofmisbrug og overforbrug af alkohol og med forskellige sociale eller psykiske problemer, er over 70.000.

Det er dokumenteret, at mange af disse voksne får ikke en tilstrækkelig støtte af velfærdssamfundet og sundhedsvæsnet, og Arbejde Adlers rapport viser en række fællestræk ved gruppen af voksne udsatte:

Flertallet er mænd, som lever alene. Er det stadig kontakt til familie eller netværk, er relationerne i reglen få, tyndslidte og præget af mange års svigt fra den udsattes side. Rigtigt mange har eller har haft problemer med alkoholoverforbrug og/eller stofmisbrug. Hovedparten er multisyge (somatisk og psykiatrisk) med flere kroniske lidelser. Når de kommer på hospitalet eller på aflastning, er det ofte på grund af forværring.

Læs også

Mange socialt udsatte har svært ved selv at kontakte sundhedsvæsnet, eller forstå og overskue deres egne udrednings- og behandlingsforløb. Blot det at ringe til egen læge, kan være en umulig opgave. Når de modtages til aflastning, er de ofte underbehandlede, fordi de ikke har magtet at søge hjælp eller har afvist hjælp og omsorg gennem længere tid.

Mange af dem har udviklet fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser, så det efterhånden også er blevet svært at bo i eget hjem. Hjemmet kan i øvrigt være så kaotisk og urenligt, at en omfattende bolig-social rengøring er nødvendig parallelt med aflastning og behandling.

En konsekvens af disse forhold er, at mange af disse udsatte personer bliver plejekrævende i en ”ung” alder. Det er ikke ualmindeligt at situationen bliver umulig allerede omkring de 50 år.

Arbejde Adlers erfaring er desuden, at de udsatte voksne i den sidste livsfase, sjældnere får identificeret deres palliative behov – at de derfor ikke henvises til den palliative pleje og omsorg, som deres helbredssituation reelt lægger op til.

I ikke-udsatte menneskers liv er det efterhånden almindeligt, at man dør hjemme og sjældent alene. De mange eksempler på stor pårørendeopmærksomhed og den frivillige indsats fra Røde Kors’ eller Ældresagens vågetjenester, betyder rigtigt meget for, at kun få dør alene.

Desuden er der efterhånden en del danskere, som dør på hospice i trygge og fagligt kompetente rammer. Arbejde Adlers rapport peger imidlertid på, at det kun er yderst sjældent, at de socialt udsatte når frem til enten hospice eller andre palliative tilbud. Det betyder, at udsatte mennesker får en meget sværere og ofte også mere smertefuld død, og det er der flere forklaringer på.

Det er kun yderst sjældent, at de socialt udsatte når frem til enten hospice eller andre palliative tilbud.

Dorte S. Andersen og Knud Aarup
Hhv. sekretariatschef i Landsforeningen Arbejde Adler og debattør samt tidligere direktør i Socialstyrelsen

For det første har gruppen af udsatte sjældent familie eller netværk, der kan tage initiativ til at søge et palliativt tilbud. For det andet opleves socialt udsatte ofte som vanskelige at rumme i ordinære palliative tilbud. Blandt andet fordi aktivt misbrug, alvorlig psykisk sygdom og meget alternativ livsførelse kan være svært at forholde sig til.

Desuden er det Arbejde Adlers erfaring, at socialt udsattes palliative behov overses i kontakten med sundhedsvæsnet. Måske fordi de sociale problemer overskygger den helbredsmæssige situation i mødet mellem udsat menneske og sundhedsprofessionel. Konsekvensen ér, at socialt udsatte – døende og med palliative behov – ikke får de tilbud om pleje og omsorg, som andre borgere får i samme situation.

Dette er ikke et velfærdssamfund værdigt. Derfor vil vi opfordre regering, folketing og kommuner til at sikre at alle kan få en værdig død i Danmark. Det kræver flere tiltag:

Vi skal sikre at udsatte voksne får adgang til palliativ behandling på linje med andre. Det kræver først og fremmest en indsats fra regionerne og hjemmeplejen.

Erfaringer fra udlandet viser, at det også kræver, at der etableres særlige palliative tilbud med specifikke kompetencer i forhold til udsathed for eksempel misbrug, psykisk sygdom og hjemløshed.

Endelig skal vi generelt forbedre manglen på lighed i sundhed, så udsatte mennesker kan blive diagnosticeret og behandlet som alle andre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Aarup

Debattør, hovedbestyrelsesmedlem, Røde Kors Danmark, bestyrelsesmedlem den selvejende institution Måløvgård, faglig leder, Altingets socialpolitiske netværk, fhv. direktør, Socialstyrelsen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

Dorte Schiønning Andersen

Sekretariatschef, Landsforeningen Arbejde Adler
Cand. psych









0:000:00