Selveje Danmark: Hvilket socialområde er det egentlig, vi ønsker?

Af Jon Thorlacius Krog
Branchedirektør, Selveje Danmark
Har vi overordnet en vision for, hvilket socialområde vi ønsker i Danmark? Hvilket samspil vi ønsker mellem aktørerne, og hvor mange ressourcer vi agter at bruge på tilsyn og kontrol frem for sociale indsatser?
Netop i disse dage er der igen fuld gang i debatten, igen springer den af en konkret sag – nu sagen om ”Gården” i Nordjylland, en tragisk sag, som endte med en psykisk syg ung mands drab på købmanden i Suldrup, og igen er det mere de hurtige løsninger, der er i fokus.
Nogle stiller krav om mere uddannet personale, nogle at vi skal begrænse muligheden for at udleje ejendomme, andre at vi skal have endnu mere tilsyn. Uden at forholde mig til de forskellige forslag, vil jeg blot påpege risikoen for, at der igen træffes en række beslutninger, som primært retter sig bagud, frem for at vi lige stopper op, ser frem og stiller os selv spørgsmålet:
Skriv til debat@altinget.dk
Hvilket socialområde er det, vi faktisk ønsker?
Og hvad er målet? Ja, for Selveje Danmark er målet, at vi har et socialområde, der i videst muligt omfang kan rumme de sociale udfordringer, vi har i Danmark. For Selveje Danmark er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt området skal være offentligt eller drevet selvejende nonprofit, for det udviklende samarbejde og kvaliteten opstår i det velfungerende samspil.
Selveje Danmark anbefaler derfor, at man politisk tager initiativ til at få skabt rammen for det, vi ønsker, frem for blot at lovgive mod det, vi ikke ønsker.
Jon Thorlacius Krog
Branchedirektør, Selveje Danmark
Kig på de overordnede principper
Kommunerne står med det myndighedsmæssige ansvar i forhold til det enkelte menneske, og løsningerne på det sociale område skal findes i en konstruktiv ligeværdig dialog mellem aktørerne, og i den dialog skal der være fokus på kvalitet, rammer og den ansvarlige anvendelse af offentlige midler.
Det kan dog være vanskeligt at lovgive sig frem til en sådan tilstand, for det handler i langt højere grad om tillid og etik, end det handler om mere tilsyn og flere regler. Selvfølgelig kan vi se på samspillet mellem aktørerne på området, hvilken rolle spiller psykiatrien, det enkelte tilbud, kommunen og politiet, og hvordan kan det styrkes, så det manglende samspil ikke i sig selv kan føre til en sådan tragisk sag.
Men hvis vi virkelig vil gøre noget for området, så bør vi også se frem og se på, hvilke overordnede principper, der skal være styrende for det samarbejde.
Kig mod Sverige og Norge
Selveje Danmark anbefaler derfor, at man politisk tager initiativ til at få skabt rammen for det vi ønsker, fremfor blot at lovgive mod det vi ikke ønsker. Vi kunne lade os inspirere af Norge og Sverige, hvor man begge steder har indgået en aftale med parterne på området om de bærende principper for det gode samarbejde.
I Norge er der tale om en aftale mellem såvel regering, kommuner og den selvejende nonprofitsektor. Aftalen beskriver, hvilket samspil de ønsker at have, og går videre til at beskrive nogle bærende principper. Det handler om princippet om kvalitet, faglighed, om mangfoldighed og om den ansvarlige anvendelse af offentlige midler. Hvordan de principper skulle udformes i Danmark, vil naturligvis være op til os herhjemme.
Så kunne vi – måske animeret af den aktuelle sag fra Nordjylland – sætte gang i et arbejde, der kunne ende som en standard for, hvordan vi samarbejder på socialområdet. Så har det i langt videre omfang potentialet til at skabe mere og bedre velfærd for pengene – end hvis vi blot stiller krav om endnu mere tilsyn.
Selveje Danmark vil i hvert fald gerne bidrage til skabelsen af et sådant fælles kodeks for det udviklende samspil på området.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Camilla Rathcke til KL og Danske Regioner: Sådan kan vi styrke børne- og ungepsykiatrien sammen



























