SF: Pernille Vigsø Bagge - Ekspert på tynd is om skolelukninger

Dokumentation
SF: Ekspert på tynd is om skolelukninger Niels Egelund vedbliver at plædere for lukning af små skoler nu blot med mere tvivlsomme argumenter end før. Af: Pernille Vigsø Bagge, SF s uddannelsesordfører Professoren aspirerer åbenbart til at blive skolepolitikkens Bjørn Lomborg. At Niels Egelund nu igen fremturer med sine generaliseringer om, at store skoler er bedre end små, overrasker mig ærligt talt. For blot et halvt år siden indrømmede Egelund nemlig, at sammenhængen mellem skolers størrelse og faglige kvalitet kun er svag. Har professoren i mellemtiden udført en ny undersøgelse, han har lyst til at delagtiggøre os i?, udtaler SF s uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge. Hun fortsætter: Jeg finder i det hele taget Egelunds udtalelser om de forestående skolelukninger i små lokalsamfund dybt beklagelige. Når forældre søger at fastholde et lokalt liv og sikre at deres børn ikke får 15-20 kilometer til skole, så mener professoren det handler om landsbyromantik. Han er galt afmarcheret. Det handler om, at den lokale folkeskole er en kulturbærende institution, og om at sikre at der er grundlag for en mangfoldighed af livsformer - også landsbyens. _________________________________________________________________ http://www.sf.dk/index.php?article=14833 --------------------------------------------------------------------- To unsubscribe, e-mail: [email protected] For additional commands, e-mail: [email protected]

0:000:00