SF: Psykisk syges børn skal have bedre hjælp

Fra Psykiatriudvalgets rapport side 218:  

Børn som pårørende
En særlig udsat, men ofte tavs, gruppe af pårørende er børn af forældre med en psykisk lidelse. Særligt for denne gruppe gør forholdet mellem at være en ressource og i risiko for selv at mistrives eller udvikle en psykisk lidelse en forebyggende og inddragende indsats nødvendig.

Børn, hvis forældre rammes af psykisk lidelse, oplever ofte, at deres livssituation er meget utryg. De er en særlig udsat gruppe i forhold til selv at udvikle en psykisk lidelse senere i livet og i risiko for mistrivsel og socialt udsathed på grund af skolefravær, koncentrationsbesvær, ubearbejdet sorg mv.

Mange børn formår at skjule de følelsesmæssige belastninger og mærker dem måske næsten ikke. Andre har ikke denne evne til usynlighed. De reagerer med en adfærd, der udløser en reaktion eller en indsats relateret til netop adfærden344. For mange forældre og børn og unge kan det være svært at have åbenhed omkring sygdommen. Forældrene informerer sjældent barnet af frygt for at øge barnets bekymring og utryghed, og barnet kan forstå forældrenes tavshed om sygdommen som et signal om, at forældrene ikke kan holde til at tale om det svære. På den måde bliver barnet ladt alene med sine spørgsmål, bekymringer og sin utryghed.

Netop mange børn og unges evne til at holde deres bekymring skjult af hensyn til deres forældre betyder, at der for sjældent bliver reageret tidligt på deres utryghed og begyndende mistrivsel. Derfor er det vigtigt, at børnene 'bliver set', involveret, informeret og støttet i det nødvendige omfang. Med en styrket opmærksomhed, klare retningslinjer og de fornødne kompetencer kan ansatte i voksenpsykiatrien spille en vigtig rolle, når mistrivsel hos børn og unge skal opdages og/eller forebygges.

Derfor kan den helt tidlige opsporing med fordel ske i forbindelse med en forælders indskrivning i psykiatrien, hvor børnene og de unge og deres familier kan tilbydes familiesamtaler, børnesamtaler mv. ved siden af behandlingen. I dag er familiesamtaler således mange steder knyttet til behandlingen i psykiatrien som et tilbud. I Region Nordjylland har man gode erfaringer med en forebyggende indsats for børn af forældre med psykisk lidelse. Her er der i psykiatrien oprettet et team for børn af sindslidende, hvor familien inddrages i indsatsen til barnet.

I den kommunale indsats har mange kommuner også tilbud til børn og unge, som er pårørende til sindslidende, bl.a. i form af familie- og børnesamtaler, gruppeforløb for børn og unge, oplæg i vuggestuer, børnehaver, børnehuse, fritidshjem og ordninger om børn og unge med psykiske syge forældre mv.

I forhold til den sociale indsats viser forskningsprojekter dog, at flere forældre er tilbageholdende med at tale med de sociale myndigheder om, hvordan deres lidelse påvirker og bliver opfattet af børnene.

Det skyldes frygten for, at de vil blive vurderet uegnede som forældre med den konsekvens, at børnene fjernes, også selvom deres børn ikke har udækket behov, er truet i deres udvikling eller andet, der peger i retning af, at der er behov for en underretning. Den tidlige opsporing i den kommunale indsats og handling i forhold til mistanke om psykiske vanskeligheder hos barnet forudsætter derfor bl.a. et tæt samarbejde mellem socialforvaltningen, den pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR) og børne- og ungdomspsykiatrien.

Socialstyrelsen igangsatte i 2006 projektet ”Bedre tværfaglig indsats” (BTI). Projektet havde til formål at skabe overblik over eksisterende viden og erfaringer om indsatsen over for børn af psykisk syge og misbrugende forældre og på baggrund heraf udvikle en generel model for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde om en tidlig og sammenhængende indsats. Regioner og kommuner kan med afsæt i bl.a. Sundhedssstyrelsens og Netværk af Forebyggende Sygehuses anbefalinger styrke indsatsen for børn, der har en forælder med psykisk lidelse.