SF: Regeringen lader de mindste betale for skattelettelserne

Dokumentation
Pressemeddelelse Kontakt: Jesper Petersen 33 37 44 05 SF: Regeringen lader de mindste betale for skattelettelserne Regeringen vil lade børnefamilierne betale for de skattelettelser, der blev givet til især de bedst stillede i efteråret. Af: Jesper Petersen, MF for SF Regeringen vil lade børnefamilierne betale for de skattelettelser, der blev givet til især de bedst stillede i efteråret. Det står tilbage som konklusionen på det hjørnespark skatteminister Kristian Jensen i dag udførte, da en foreslået forhøjelse af børnechecken blev trukket tilbage. ?Regeringen mener, der er råd til at give 9,5 mia. kr. i skattelettelser til især de bedst stillede. Men en lille forhøjelse af børnechecken er pludselig for dramatisk. I forvejen har regeringen forringet børnechecken i 2003, så den foreslåede forhøjelse var kun et plaster på hudafskrabningen. Nu står regeringens prioritering i det mindste klart frem - hellere skattelettelser til de største indkomster end bedre børnecheck til børnefamilierne. Det er borgerlig ideologi, når det er værst?, siger Jesper Petersen, skatteordfører for SF. ?Regeringen er blevet bange for Dansk Folkeparti, der advarede mod at vedtage forslaget på trods af DF s modstand, og regeringen prøver at spille økonomisk ansvarlige mens pengene fosser ud til skattelettelser. Det er ikke kønt at se på?, siger en skuffet Jesper Petersen, der havde set frem til den økonomiske forbedring for børnefamilierne. Den foreslåede forhøjelse af børnechecken på 2000 kr. om året til forældre til 0-2-årige børn blev i dag skudt til hjørne af regeringen. Begrundelsen er vismændenes bekymring for en overophedning økonomien, og Dansk Folkepartis afvisning af forslaget spiller givetvis også ind. ?Der er i første omgang tale om en udskydelse til finanslovsforhandlingerne, men den foretager man jo kun, når man har tænkt sig at lave om på et forslag, der havde bred opbakning, og som allerede var godt undervejs igennem Folketinget. Der er råd til skattelettelser, men ikke til bedre børnecheck eller højere løn til de offentligt ansatte. Det er meget heldigt for regeringen, at der nok er længe til næste valg?, siger Jesper Petersen. Klik her hvis du har problemer med at se e-mailen --------------------------------------------------------------------- To unsubscribe, e-mail: [email protected] For additional commands, e-mail: [email protected]

0:000:00