Sygehusledere: Vi driver ikke en restaurant

Ricco Dyhr, Morten Ziebell, Peder Fabricius m.fl. (se alle afsendere i faktaboks)
Som ledere i sundhedsvæsenet har vi en vigtig opgave: At skabe mest mulig sundhed for pengene.
I det ligger visionen om at skabe mere lighed i sundhed også – en vision, som blev understreget i sundhedsreformen, og som er helt afgørende for et bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden.
På Sjællands Universitetshospital mærker vi dagligt, at lighed i sundhed ikke er et abstrakt mål. Vi rummer både de mest ressourcestærke borgere og de borgere, som er mest syge, lever kortest og har færrest sundhedsprofessionelle tæt på.
Det giver os en særlig forpligtelse til at skabe lighed i sundhed – hvis ikke det lykkes, lykkes det ikke i Østdanmark.
Sundhedsvæsenet er ikke en restaurant
Som ledere på et universitetshospital har vi et medansvar for at skabe rammer, hvor flest muligt får mest mulig sundhed for de midler, vi forvalter i sundhedsvæsenet. Sådan er det ikke altid i dag.
Der er enorme forventninger til sundhedsvæsenet, og derfor kommer vi let til at drive vores sundhedsvæsen, som man driver en restaurant. Et sted, hvor individuelle forventninger til service styrer indsatsen, og hvor tilfredshed bliver et mål i sig selv.
Nogle forventer en ekstravagant Michelin-menu, andre et måltid af god kvalitet med de ressourcer, der er til rådighed. I restauranten handler det om at levere på oplevelse og forventning.
- Ricco Dyhr, sygehusdirektør, Sjællands Universitetshospital
- Morten Ziebell, lægefaglig vicedirektør, Sjællands Universitetshospital
- Peder Fabricius, lægefaglig vicedirektør, Sjællands Universitetshospital
- Trine Nordstrøm Alstrup, vicedirektør, Sjællands Universitetshospital
- Helle Gaub, Projekt- og vicedirektør, Sjællands Universitetshospital
- Susanne Lønborg Friis, vicedirektør, Sjællands Universitetshospital
Personalet må reagere på "Undskyld – jeg synes ikke, bøffen er medium-rare", "mit glas er lidt beskidt", eller "hvornår kommer min mad, jeg har ventet længe."
I sundhedsvæsenet må logikken være en anden. Her skal vi ikke levere det, folk ønsker sig mest, men det, de har mest brug for. Vi skal tjene vores syge borgere og involvere patienter og pårørende, så beslutninger fremover træffes fælles på et oplyst grundlag.
I dag får de, der har mest overskud, ofte mest ud af systemet – mens de, der har størst behov, ikke altid får den hjælp, de har brug for. De forstår måske ikke koderne.
Måske når de aldrig længere end til at kigge ind ad restaurantens vinduer, måske træder de ind ad døren, men ved ikke hvad de skal spørge efter?
Måske er de tjenere, de møder, mere optagede af at være en del af et eksklusivt Michelin-miljø, end at sikre sig at alle får et solidt måltid mad? Måske servicerer de dem ved de dyre borde mest, fordi de råber højest?
Og så får alle ikke det måltid, de har brug for. Her må og skal vi adskille os markant i sundhedsvæsenet.
Fra drift til sundhedsledelse
Vi må løfte blikket fra den enkelte konsultation, det enkelte speciale og den enkelte matrikel og se på, hvordan vi samlet set skaber mest sundhed for pengene.
Gør vi det godt nok? Har vi indrettet vores arbejdsgange, uddannelse og samarbejder, så vi sikrer, at vi har blik for dem, der har allermest brug for vores indsats, eller er vi som hospital i sig selv en af de dyre restauranter i forhold til resten af sundhedsvæsenet?
Vi skal tale med vores medarbejdere og borgere om, at vores opgave ikke er at servere, hvad vi selv har lyst til, eller hvad folk forventer.
Hospitalsledelsen på Sjællands Universitetshospital
Ikke at det er nem opgave at løfte blikket i en travl hverdag, hvor dygtige og dedikerede medarbejdere ofte løber stærkt for at for at tage imod og hjælpe de mere eller mindre syge patienter.
Men det er den opgave, vi har taget på os som ledere i sundhedsvæsenet. Og med så stor en mængde højtuddannede på hospitalerne har vi et meget stort ansvar for, at vi hele tiden tilpasser os til den opgave, der skal løses.
I fremtiden må vi indstille os på at lægge en større indsats uden for vores egne mure. Vi skal gå fra at være sygehusledere med fokus på drift, faglighed og aktivitet til at være sundhedsledere, der har blik for, hvordan vi leverer mere sundhed til flere.
Vi skal tale med vores medarbejdere og borgere om, at vores opgave ikke er at servere, hvad vi selv har lyst til, eller hvad folk forventer, men at betjene en befolkning for at skabe mest mulig sundhed.
Vi skal flytte os efter patienterne, uddanne sundhedspersonale tæt på praksis og måle effekten af sundhedskronerne ikke bare på aktivitet og ventetider, men også på, hvordan borgerne klarer sig i hverdagen:
Om de bliver raske, om de undgår genindlæggelser, om de oplever tryghed og kontinuitet.
Vi skal arbejde mere sammen på tværs – mellem hospitaler, kommuner og praksissektor, så vi styrker den forebyggende indsats, finder nye innovative løsninger, udvikler mere smidige overgange og bidrager til trygge forløb også i den sidste del af livet.
Vi driver ikke en restaurant, men et hospital. Og prioritering er ikke et udtryk for afsavn – men for ansvar.
Vores vigtigste opgave er at tage ansvar for, at alle har mulighed for at få solid sundhed, uanset hvor de træder ind ad døren til sundhedsvæsenet – i almen praksis, psykiatrien, kommunen eller på hospitalet.
Det vil og skal altid være vores ledestjerne. Det kan kun lykkes, hvis vi ikke skubber forventningerne rundt mellem os.
Artiklen var skrevet af
Ricco Dyhr, Morten Ziebell, Peder Fabricius m.fl. (se alle afsendere i faktaboks)
Omtalte personer
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- De kom chokerede i Folketinget for fire år siden: "Nogle af dem, der har været her længe, er blevet dovne"
- Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om ulovlige anbringelser
- Fagforening om lovbrud i anbringelsessager: Socialrådgivere har ikke tid til at overholde kravene
Nyhedsoverblik

Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om ulovlige anbringelser

Nogen må undersøge, hvad der stjæler socialrådgivernes tid i anbringelsessager

Fagforening om lovbrud i anbringelsessager: Socialrådgivere har ikke tid til at overholde kravene

Anbragte børn har været udsat for et systematisk politisk svigt i flere år

Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
























