Bliv abonnent
Annonce

Småt med skarpe kanter i statsministerens nytårstale

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksens første nytårstale er ikke en af dem, der kommer til at gå over i historien.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Mens statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale til Folketinget i oktober var præget af en klar fortælling og klare ideologiske pejlemærker, var nytårstalen til nationen skruet ganske anderledes sammen.

Nytårstalen tegnede ikke et samlet billede af landets tilstand, men var et forsøg på at understøtte Mette Frederiksens slogan om at være ”børnenes statsminister”. Mere end halvdelen af talen var bundet op på børnetemaet, hvor især de udsatte børn fyldte meget.

Tidligere indgreb
Det var også i dette afsnit det absolut eneste kontroversielle element kom frem:
”Vi vil alle sammen det bedste for vores børn. Men i dag får nogle forældre for mange chancer. Måske i den bedste mening. Men når en 12-årig bliver fjernet fra hjemmet, så ligger der ofte 11 dårlige år bag,” sagde statsministeren, der opfordrede til at ”lægge berøringsangsten væk, også over for andre kulturer:”

”Nogle forældre kommer fra lande, hvor vold mod børn er tilladt. Det er det ikke i Danmark. I Danmark er det forbudt at slå sine børn. Og piger skal have samme frihed som drenge. Vi må træde i karakter som samfund. Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile. Det vigtigste. Det helt afgørende for et lille barn. Det er at vokse op med tryghed, kærlighed og stabilitet. Derfor bør flere udsatte børn også bortadopteres. Så de får en reel ny start,” lød det fra statsministeren.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026