Socialdemokratiet sætter dato på valg af ny overborgmester-spidskandidat

Sophie Hæstorp Andersen sagde i sidste uge farvel til overborgmesterkontoret på Københavns Rådhus.
Derfor skal de københavnske socialdemokrater nu vælge en ny spidskandidat frem mod kommunalvalget i 2025.
Det kommer til at ske 11. september, hvor partiet afholder ekstraordinært delegeretmøde på Svend Aukens Plads på Amager.
Det bekræfter Jan Salling Kristensen, der formand for Socialdemokratiet i København, overfor Altinget.
"Sophie Hæstorp Andersen har valgt at sige farvel til posten som overborgmester, og derfor skal vi hurtigst muligt videre og have valgt en ny spidskandidat," siger Jan Salling.
Han fortæller endvidere, at deadline for at melde sig som mulig spidskandidat også er 11. september.
Indtil videre har kun den nyligt afgåede social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil meldt sig som kandidat.
"Der er mig bekendt ikke andre, der endnu har meldt deres kandidatur. Men der er jo rigelig tid til, at fristen udløber," siger Jan Salling.
Forsinker valg af kandidater
Socialdemokratiet skulle efter planen have afholdt en urafstemning i efteråret med henblik på at vælge de øvrige kandidater til kommunalvalget i 2025.
Men den proces er nu ifølge Jan Salling Kristensen blevet forsinket godt en måneds tid, fordi partiet altså på ny skal vælge spidskandidat.
En proces, der ellers oprindeligt var overstået, da et flertal i april valgte Sophie Hæstorp Andersen som spidskandidat.
Omtalte personer

Jan Salling Kristensen
Formand, Socialdemokratiet København, Enhedschef, Miljø- og Teknikforvaltningen, Københavns Kommune, formand

Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister (S), fhv. MF og overborgmester i København

Pernille Rosenkrantz-Theil
Fhv. MF (S), fhv. social- og boligminister (S) og børne- og undervisningsminister (S)
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Ngo i modsvar: Jeg har fulgt pengene i civilsamfundet. Mønstret er svært at overse
- Stor rundspørge: Borgmestre på stribe vil prioritere socialområdet i økonomiaftale
- 28 borgmestre kalder milliardkrav til ny regering ”afgørende” for velfærden
- Socialborgmester: Det er direkte skadeligt at oversætte Housing First til dansk
























