Lars GaardhøjSocialdemokratiet udnævner spidskandidat til sjællandsk megaregion

Det bliver Hovedstadens regionsrådsformand, Lars Gaardhøj, der skal gå forrerst, når Socialdemokratiet stiller op til regionalvalg i den nye Region Østdanmark.
Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.
"Vi står over for en ambitiøs reform af det danske sundhedsvæsen, og det vil kræve en erfaren og sikker hånd på rattet for at føre de store ambitioner ud i livet. Det ansvar og den opgave er jeg klar til at stille mig i spidsen for," udtaler Lars Gaardhøj, som har været tilknyttet ledelsen i Region Hovedstaden siden 2010.
Foruden sit virke som regionsrådsformand er Lars Gaardhøj i dag formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn samt Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Han har tidligere arbejdet som blandt andet organisationskonsulent i AOF Danmark.
"For mig er det helt afgørende, at vi sikrer en bedre lægedækning over hele landet, så ingen bliver ladt i stikken, uanset hvor de bor. Og så brænder jeg for, at psykiatrien får et stort løft. Jeg er særligt optaget af børne- og ungepsykiatrien, som for længe har været alt for presset," udtaler Gaardhøj.
Den kommende Region Østdanmark var en del af den sundhedsreform, som regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, Konservative og Radikale præsenterede i november 2024. Den nye region er en sammenlægning mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden, som i alt tæller 2,8 millioner danskere.
Nyhedsoverblik

Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager

Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om lovbrud på børneområdet

Nogen må undersøge, hvad der stjæler socialrådgivernes tid i anbringelsessager

Fagforening om lovbrud i anbringelsessager: Socialrådgivere har ikke tid til at overholde kravene

Anbragte børn har været udsat for et systematisk politisk svigt i flere år

Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang

























