Socialøkonomisk projekt har skabt boom i beskæftigelsen for unge med handicap

SOCIALØKONOMI: Glad Fonden har i samarbejde med Kolding Kommune skabt stor fremgang i beskæftigelsen for unge med handicap. Nu håber man på at kunne udbrede modellen til resten af landet.

Glad Fonden har øget beskæftigelsen markant for unge med handicap i et forsøg i Kolding Kommune. 

Det konkluderer konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz i en evaluering af projektet, der var finansieret af satspuljemidler og løb fra 2016 til 2019. 

Mens det blot er omkring 10 procent af den samlede målgruppe, der er i beskæftigelse, kom over halvdelen af de godt 100 deltagere i fleksjob i løbet af projektperioden i Kolding. 

“Vi er selvfølgelig rigtig glade for resultaterne,” siger Trine Jordahn-Nielsen, der er kommerciel direktør i Glad Fonden, som er en af Danmarks største socialøkonomiske virksomheder. 

Fonden har arbejdet med målgruppen i mange år. Men det er første gang, man så indgående har testet effekterne i forhold til fleksjobansættelse i samspil mellem borgere, kommune og virksomheder. 

Man ansatte en håndfuld konsulenter, som skulle matche borgere med virksomheder. Og det har været et mantra, at de enkelte deltagere i forløbet skulle have det ansigt, der håndterede alle elementer i processen. 

Blandt andet har man sørget for, at en stor gruppe er gået fra at være uafklarede til at blive godkendt til fleksjob. 

“Det tror jeg gør en verden til forskel for mennesker, som er vant til, at de bliver kastet fra den ene til den anden til den tredje,” siger Trine Jordahn-Nielsen og fortsætter. 

“Men det har også været vigtigt at rådgive virksomhederne, fordi flere af dem ikke har været vant til at have ansatte fra den her målgruppe.” 

Tag udgangspunkt i den enkelte borger
Af rapporten fremgår det, at der har været en del med i projektet, som har et fysisk handicap, men der har også været en del med psykiske diagnoser som eksempelvis autisme. 

Er der personer med bestemte diagnoser, som har haft nemmere ved at opnå beskæftigelse i projektperioden? 

"Nej, det kan man ikke sige noget om. Det afgørende er snarere, at man tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og udfordringer og så finder den rette virksomhed med passende arbejdsopgaver og et rekrutteringsbehov. Det afhænger af, hvad der styrker og motiverer en, og evt. skånehensyn, som den enkelte kan have," siger Trine Jordahn-Nielsen.

Hun fortæller, at der eksempelvis kan være personer med autisme, der er utrygge ved for stor social kontakt. Og de vil typisk trives godt med eksempelvis at skulle organisere en køledisk i Rema 1000, som er en af de virksomheder, der har deltaget i projektet. 

“Der er et bestemt system, hvor de friskeste varer skal bagerst, og det kan man faktisk køre ret skematisk og selvstændigt, når først det er indlært,” siger Trine Jordahn-Nielsen. 

Positiv feedback fra virksomheder
Evalueringen viser, at det ikke kun er de unge med handicap, som har haft glæde af indsatsen. Også arbejdspladserne har været glade for forsøget. 70 procent vurderede, at deltagerne indgik ligeværdigt på arbejdspladsen, og langt de fleste har beholdt deres job efter projektets afslutning. 

Trine Jordahn-Nielsen ser det som et resultat af, at man har sørget for at have tilknyttet faste konsulenter, som også havde indsigt i de brancher, hvor man forsøgte at få de unge i fleksjob.

"Vi har gjort meget ud af at bygge relationen til virksomhederne og opkvalificere virksomheden i, hvordan man håndterer forskellige situationer, som kan opstå, når en medarbejder har en diagnose,” siger Trine Jordahn-Nielsen. 

Rapportskriver vurderer, at der kan være en risiko for, at deltagerne i projektet har lidt flere ressourcer end den gennemsnitlige borger med handicap. 

Trine Jordahn-Nielsen har også noteret sig den kommentar og medgiver, at det også har været en overvejelse i projektperioden. 

Rapporten viser dog samtidig, at de unge i projektet have et bredt spekter af diagnoser som skizofreni, adhd og fysiske handicap.

“Så jeg tror egentlig, gruppen er ret repræsentativ,” siger Trine Jordahn-Nielsen. 

Stor økonomisk gevinst
Rapportens beregninger viser også, at der vil være en stor samfundsøkonomisk gevinst, hvis Glad Fonden kan få flere unge med handicap i beskæftigelse. For selvom indsatsen er en anelse dyrere end traditionel aktivering, er det langt billigere end at have borgere i ressourceforløb. Samtidig sparer kommunen penge ved blot at skulle betale tilskud til fleksjob frem for at skulle udbetale eksempelvis kontanthjælp.  

Kan Glad Fondens metode overføres til resten af landet, vil en ung borger med handicap blive omkring 72.000 kroner billigere for det offentlige, konkluderer rapporten.

“Så vi håber selvfølgelig på at skalere indsatsen. Enten ved selv at gå i samarbejde med kommuner eller udbrede kendskabet af metoderne og resultaterne til andre aktører," siger Trine Jordahn-Nielsen.

Forrige artikel Tidligere socialordfører for LA dropper kommunalpolitik Tidligere socialordfører for LA dropper kommunalpolitik Næste artikel Flertal tager første skridt mod at gøre det sværere at afbryde anbringelser Flertal tager første skridt mod at gøre det sværere at afbryde anbringelser