Socialpædagogerne får ny sekretariatschef.
Det bliver Rasmus Conradsen, der tiltræder stillingen 10. maj, oplyser forbundet i en pressemeddelelse.
Rasmus Conradsen kommer fra en stilling som direktør i Kost & Ernæringsforbundet.
Hos Socialpædagogerne skal han nu stå i spidsen for Socialpædagogernes forbundssekretariats 110 medarbejdere.
“Med Rasmus Conradsen får vi en sekretariatschef, der med en stærk ledelsesmæssig erfaring kan sikre en fortsat udvikling af forbundet. Vi får en topleder, der både har ekspertise og erfaring til at placere Socialpædagogerne som en stærk aktør, når det gælder medlemmerne og vores arbejdsområde,” siger formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, i pressemeddelelsen.
Om ansættelsen siger Rasmus Conradsen i pressemeddelelsen:
”Socialpædagogerne har som kerne-dna at give medlemmerne styrke til at være noget for andre. Det er en stærk kernefortælling og mission, som jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af.”
Rasmus Conradsen har tidligere været direktør i Kost & Ernæringsforbundet i tre år og har tidligere været ansat som politisk chef i Dansk Sygeplejeråd og chefkonsulent hos Akademikerne. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2004.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Camilla Rathcke til KL og Danske Regioner: Sådan kan vi styrke børne- og ungepsykiatrien sammen




























