Spastikerforeningen: Borgerne overses i frikommuneforsøgene

Af Mogens Wiederholt
Direktør i Spastikerforeningen

I et helt aktuelt debatindlæg her på Altinget tirsdag peger Anni Sørensen, landsformand i LEV, på konsekvensen af et af de allerede godkendte frikommuneforsøg om tilkøb af ledsagelse. Og lige nu lægger Folketinget sidste hånd på lovforslaget om den tredje og sidste bølge frikommuneforsøg i denne omgang.

En række kommuner har – inden for rammerne af frikommuneforsøgene – fået mulighed for at fravige eksisterende regler. Og som Anni Sørensen påpeger ofte med meget vidtgående konsekvenser for de borgere, det berører.

Frikommuneforsøg er som udgangspunkt en god ide. Det kan være en udmærket måde at få ny viden og afprøve nye og utraditionelle metoder og samarbejdsformer, som ikke kan rummes inden for eksisterende lovgivning. Derfor vil vi forhåbentlig også fremover se nye frikommuneforsøg.

Ingen borgerinddragelse
Men det ikke nogen hemmelighed, at vi som handicaporganisation har været meget kritisk over for indholdet i en del af de frikommuneforsøg, der er bragt i spil på handicapområdet.

Frikommuneforsøgene afspejler stort set udelukkende myndighedens interesser og er blevet til hen over hovedet på og uden inddragelse af de borgere, det handler om.

Her var en gylden chance for at bygge bro over tillidskløften mellem borgere og myndigheder. Men i stedet for at blive en arena for dialog, så er processen omkring frikommuneforsøgene blevet et top-down-projekt, som snarere udbygger end overkommer tillidskløften.

Mogens Wiederholt

Frikommuneforsøgene burde være en enestående anledning til dialog og borgerinvolvering. Men sådan fungerer frikommuneforsøgene desværre ikke i praksis.

Typisk fødes forsøgsprojekterne i dølgsmål. Mig bekendt er der ikke ét eneste af de forsøg, der har været i spil på handicapområdet, hvor der har været nogen forudgående involvering af de borgere, forsøgene omhandler. Ideerne til forsøgene og forsøgsdesignet er skabt i et lukket rum, hvor kun kommunens embedsmænd har haft adgang.

En forspildt mulighed for tillidsopbygning
Frikommuneforsøgene bliver derfor et eksempel på en forspildt chance for at byde positivt ind på tillidsdagsordenen.

Her var en gylden chance for at bygge bro over tillidskløften mellem borgere og myndigheder. Men i stedet for at blive en arena for dialog, så er processen omkring frikommuneforsøgene blevet et top-down-projekt, som snarere udbygger end overkommer tillidskløften.   

Hvad er det, der går glat, når en så åbenlys mulighed for borgerinddragelse og dialog forspildes? Hvorfor falder det ikke de kommunale myndigheder naturligt at gøre denne åbenlyse anledning til en gylden mulighed for at holde offentlige høringer, borgermøder, workshops med det lokale handicapråd med videre? Hvor er visionen om det blomstrende nærdemokrati forsvundet hen?

I stedet for at være en lokal proces, hvor kommunen, de lokale handicaporganisationer og det kommunale handicapråd diskuterer sig frem til konstruktive og fælles frikommuneforsøg, så bliver frikommuneforsøgene en klassisk handicappolitisk kamp, hvor vi, de nationale organisationer, render ministeren og de forskellige ordførere på dørene.

Det, der kunne have været en aktiv tillidsforanstaltning, ender i stedet i et traditionelt politisk slagsmål, hvor de klassiske positioner markeres endnu engang.

Indskriv proceskrav
Læren af den proces, som vi nu er ved at være ved slutningen af, er derfor, at der må indskrives proceskrav i reglerne om frikommuneforsøg.

Det er simpelthen nødvendigt, at lovgiver gør det til et krav og en forudsætning for at godkende et frikommuneforsøg, at det bygger på en veltilrettelagt og dokumenteret lokal proces, hvor de mennesker, hvis liv man vil lave forsøg med, har været inddraget i udvælgelse, design og beslutning om forsøget.

De, det angår, skal selvfølgelig have haft indflydelse på forsøgsdesignet, formål og succeskriterier. Og så skal de naturligvis indgå som en afgørende del af slutevalueringen.  

Jeg håber, at indenrigsministeren vil gribe chancen og tilskynde til, at nye frikommuneforsøg bruges som afsæt for at skabe en solid lokal dialog om udvikling af vores nærdemokrati til glæde for velfærdssamfundet.