Støttepartier efterlyser bedre retssikkerhed i Barnets Lov

UDSPIL: EL, R og SF ser positivt på regeringens forslag om at sænke alderskravet for børns ret til partshøring i anbringelsessager fra 12 til 10 år. Men partierne savner svar på, hvordan regeringens forslag til at sikre anbragte børn flere rettigheder skal sikres i praksis.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Det er fint at sænke alderen for, hvornår man som barn har ret til partshøring fra 12 til 10 år. Men regeringens mange forslag til en Barnets Lov, der skal styrke børnenes rettigheder i anbringelsessager, bør følges op af bud på, hvordan rettighederne sikres og implementeres ude i kommunerne. 

Det er godt, når regeringen siger, at de vil sætte børnene først, men det må ikke blive til, at man sætter børnene alene. De må ikke stå alene med rettigheder og ansvaret for nogle beslutninger, der rækker langt ind i deres fremtid.

Trine Torp
Socialordfører, SF

Sådan lyder budskabet fra regeringens støttepartier i kølvandet på udspillet til Barnets Lov, der blev lanceret mandag.

Udspillet til loven udgør et delelement i det samlede anbringelsesudspil, som forventes præsenteret senere på ugen. 

Dokumentation

Her er detaljerne regeringens udspil til Barnets Lov

- Alderskravet for hvornår barnet har selvstændig partsstatus sænkes fra 12 til 10 år. Partsstatussen giver ret til at klage over beslutninger om forebyggende hjælp foretaget af kommunalbestyrelsen samt ret til at klage over beslutninger om anbringelse uden for hjemmet truffet af kommunens børne- og ungeudvalg. Handler det om sidstnævnte gives barnet ret til gratis advokatbistand i klagesagerne.

- Det skal indskærpes i loven, at barnets ret til hjælp også medfører en ret til at bede om et andet sted at bo end hos de biologiske forældre.

- Det skal gøres tydeligt i lovgivningen, hvornår det er barnet selv, der kan træffe afgørelse om forhold for banet under en anbringelse, og hvornår ansvaret ligger hos eksempelvis sagsbehandleren, plejefamilien, anbringelsesstedet eller de biologiske forældre.

- Børn og unge skal fra de er 12 år skal kunne modtage psykologbehandling i privat regi, hvis de vokser op i familier med misbrug. Forældrene skal ikke inddrages i beslutningen.

- Barnet skal kunne nægte samvær med sine biologiske forældre i en kortere eller længere periode. Der vil dog være tilfælde, hvor barnet ikke har den fornødne alder til selv at kunne begrænse samværet, bemærker regeringen i udspillet.

- For at sikre kontinuitet i anbringelserne foreslår regeringen, at det skal indgå en del af vurderingen af om et barn skal hjemgives, hvorvidt hjemgivelsen er til barnets bedste. Børn på 10 år og derover, der har været anbragt i mere end tre år får også ret til at anmode om at forlænge anbringelsen hele barndommen.

- Regeringen vil udbrede børns generelle kendskab til deres rettigheder ved at etablere en rettighedskanon i folkeskolen. Det kan du læse mere om her.

- Regeringen foreslår, at børnenes stemme i Børnerådet styrkes. Det skal ske ved at etablere et børne- og ungepanel i rådet, hvor De Anbragtes Vilkår, Danske Skoleelever og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) skal være repræsenteret.

- Regeringen vil straffe forældre, der udsætter deres børn for overgreb, hårdere. Regeringen vil indføre en treårig karantæneperiode til forældre, der begår overgreb. I perioden vil forældrene højst kunne modtage kontanthjælp og andre ydelser på et lavere niveau efter straffen er udstået. Regeringen foreslår også at øge straffen for vold og grov mishandling begået i familien med en tredjedel.

Kilde: Udspil til Barnets Lov, Social- og ældreministeriet.


0:000:00