Styrelsesdirektør gør status efter fem år med risikobaserede tilsyn

92 procent af de behandlingssteder, der har haft et planlagt tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, har ingen eller mindre problemer med patientsikkerheden.
Men 7 procent vurderes at have større problemer, og 1 procent af stederne har kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden.
Sådan vurderes behandlingsstederne
Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer ved et tilsyn behandlingsstederne på baggrund af en række målepunkter. Hvert enkelt målepunkt vurderes enten som opfyldt, ikke opfyldt eller ikke aktuelt for det enkelte behandlingssted.
På baggrund af de samlede fund placeres behandlingsstederne i én ud af fire mulige kategorier:
• Kategori 0: Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden
• Kategori 1: Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden
• Kategori 2: Større problemer af betydning for patientsikkerheden
• Kategori 3: Kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden
Kategorierne er udtryk for konklusionen på et tilsynsbesøg. De er altså udtryk for, i hvilket omfang styrelsen vurderer, at der er patientsikkerhedsmæssig risiko eller fare forbundet med forhold på et behandlingssted.
Hvis de sundhedsmæssige forhold er til fare for patientsikkerheden, kan styrelsen give et påbud, hvor der opstilles krav til det pågældende behandlingssted. Styrelsen kan også give påbud om midlertidigt at indstille virksomheden helt eller delvist.
Kilde: Rapporten 'Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021'
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april






















