Iben Juul Nielsen modtager årets Demenspris, og dermed vinder hun, ud over æren, 10.000 kroner, mens hendes arbejdsplads får tildelt 50.000 kroner.
Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.
Iben Juul Nielsen, som er blevet indstillet til prisen af to kolleger, arbejder som social- og sundhedsassistent på Sct. Kjeldsgården i Viborg. Sct. Kjeldsgården er et specialplejehjem for mennesker med demenssygdomme.
"Iben har startet en pårørendecafé og pårørendegrupper op. Hun har en fantastisk evne til at skabe stjernestunder for beboerne. Og hun ved, hvordan man kan lindre den sorg, der rammer de pårørende til et menneske med demens", fortæller Ibens to kolleger i pressemeddelelsen.
Til overrækkelsen var sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) til stede. I den forbindelse udtalte han: "Vi skal huske at værdsætte og anerkende vores dygtige medarbejdere, der hver dag knokler og gør en forskel for patienterne."
Demensprisen, der et af de 23 initiativer i den nationale demenshandlingsplan, blev for første gang uddelt i 2017. 220 medarbejdere var i år nomineret til prisen. Dette er rekordmange.
Demensprisens jury er bestående af:
- Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand, FOA
- Grete Christensen, næstformand, Dansk Sygeplejeråd
- Lone Vasegaard, formand, Demenskoordinatorer i Danmark
- Lisbeth Lintz, formand for Foreningen af Speciallæger, Lægeforeningen
- Nis Peter Nissen, direktør, Alzheimerforeningen
- Bjarne Hastrup, administrerende direktør, Ældre Sagen
- Karen Tannebæk, uddannelsesleder, Nationalt Videnscenter for Demens
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april

























