Tænketank: Coronavirus lærer os, at vi bør udvikle sociale beredskabsplaner

Af Jonas Keiding Lindholm og Mathias Kjær Heilesen
Hhv. direktør og senioranalytiker, Tænketanken Mandag Morgen

Coronakrisen har lært os, at det betaler sig at være forberedt. 

Det gælder især på det systemiske plan, hvor en af de vigtige veje videre til effektive og koordinerede sociale indsatser derfor må handle om at sikre et passende beredskab i velfærdens frontlinje på det kommunale og lokale handlingsniveau, så indsatser for og med udsatte borgere er koordineret og organiseret, så ingen glemmes.

Tænketanken Mandag Morgen og Bikubenfonden præsenterede i forrige uge en omfattende kortlægning af innovationen på socialområdet under forårets nedlukning

Analysen konkluderer, at socialsektoren på ret imponerende vis formåede at improvisere, da der var behov for det. 

Den viser omvendt også, at et manglende forudgående beredskab i form af for eksempel indgåede samarbejdsaftaler mellem civilsamfund og kommuner flere steder vanskeliggjorde den rette indsats i rette tid for udsatte borgere.

Der er i den grad behov for en samlet plan, som sikrer forudsigelighed, ansvarlighed og effektivitet i programvirket, så alle udsatte borgere modtagere den hjælp, de behøver, når de har brug for den.

Jonas Keiding Lindholm og Mathias Kjær Heilesen
Hhv. direktør og senioranalytiker, Tænketanken Mandag Morgen

Tydeliggør arbejdsdeling og ansvarliggør aktører
Vi kender til beredskabsplaner fra andre af samfundets sfærer, for eksempel sundhed, forsvar og energi. 

Spørgsmålet er, om det er muligt at tænke sig en beredskabsplan for det samlede sociale område også. 

Svaret er ja. Der er i den grad behov for en samlet plan, som sikrer forudsigelighed, ansvarlighed og effektivitet i programvirket, så alle udsatte borgere modtager den hjælp, de behøver, når de har brug for den.

Det vil være en plan, som med afsæt i en passende afdækning af de vigtigste sociale behov på lokalt, kommunalt og regionalt niveau, identificerer og tydeliggør arbejdsdelingen mellem socialområdets aktører med velbeskrevne roller og ansvarsområder, samt fastsætter modus for samordning af indsatser, koordinering og videndeling. 

Det gælder også på det hyper-lokale niveau, for eksempel i boligsociale områder med høj befolkningstæthed, hvor stedbundne strukturer, kapaciteter og lokalsamfundsfællesskaber med fordel kan tænkes ind i den lokale plan.

Ingen skal glemmes
Der er på den måde tale om en slags social helhedsplan, som sikrer, at ingen glemmes. At overlap undgås. At de mest presserende behov prioriteres. 

At indsatsen når 360 grader rundt om borgeren. Og at de på forhånd udpegede aktører, besidder det nødvendige kendskab, lederskab og kapacitet til at fylde rollen ud, der hvor borgeren er, når behovet er der.

Som med alle andre beredskabsplaner virker de kun, hvis ansvaret står krystalklart, funktionen er indøvet, kompetencen er vedligeholdt, og de nødvendige kommunikations- og koordinationslinjer til andre aktører og sektorer er velbeskrevet og indøvet. 

Af den grund forudsætter en effektiv beredskabsplan også en vis grad af vedligeholdelse. Det koster penge og tid, så finansiering af beredskabsplanerne vil også skulle afklares.

Nogen vil helt sikkert mene, at det er for vidtgående at anbefale beredskabsplaner på det sociale område, mens andre, som beskæftiger sig med beredskabsfaglighed, ikke synes, at det er et sekund for sent. 

Vi stiller os bag det sidste standpunkt med afsæt i vores netop gennemførte kortlægning af innovationen på socialområdet under forårets nedlukning.