HK: Socialområdet savner politisk lederskab frem for mere lovgivning

DEBAT: Vi bør på baggrund af de eksisterende regler skabe en ny transparent praksis, hvor politikerne står på mål for de socialpolitiske prioriteringer, skriver Lene Roed.

Af Lene Roed
Formand for HK Kommunal

Socialformidlere, jobkonsulenter og andre dedikerede HK-sagsbehandlere møder alle arbejdsdagen med de bedste intentioner om på basis af lovgivningen at gøre en forskel for de af deres medborgere, der har behov for råd, vejledning og hjælp.

I kommunernes beskæftigelses- og socialforvaltninger møder sagsbehandlerne samtidig en virkelighed i form af lokale, politisk-økonomiske rammer, som de som loyale medarbejdere har at handle under. 

Det krydspres, de ansatte arbejder under, afspejler sig i det alt for store spænd, der er mellem forventninger og resultater på socialområdet.

På det sociale område, især i forhold til handicappede, ender hele 42 procent af de sager, der ankes, med, at sagen skal gå om. Og stikprøver viser, at der et tilsvarende stort antal fejl i de sager, der ikke påklages.

På beskæftigelsesområdet er omgørelsesprocenterne noget mindre, men stadig alarmerende høje. Retssikkerheden er med andre ord under alvorligt pres. 

Det er ikke alene et problem for den enkelte borger, hvis økonomi og livskvalitet er i spil. 

Intet behov for nye regler
Nej, misforholdet mellem borgernes mere eller mindre berettigede forventninger på den ene side og de kommunale afgørelser på den anden underminerer også borgernes hele tillid til vores velfærdssystem. 

Situationen kalder på handling.

Med henblik på at øge retssikkerheden har flere aktører luftet forslag om give borgerne yderligere garantier via lovgivningen. 

Den relativt luftige formålsparagraf, der ligger til grund for lovgivningen på socialområdet kunne alt andet lige tale for en opstramning af loven. 

Den ekstremt detaljerede lovgivning på beskæftigelsesområdet viser imidlertid, at flere love, regler og bekendtgørelser ikke nødvendigvis bringer retssikkerheden op på et mere acceptabelt leje. Vi har ikke brug for flere regler, men for mere kvalitet. 

Den retssikkerhedsfond, blandt andre Advokatsamfundet har foreslået oprettet, kan i den sammenhæng give god mening. 

Vi bør på baggrund af de eksisterende regler i det hele taget skabe en ny transparent praksis, hvor politikerne står på mål for de socialpolitiske prioriteringer.

Konsekvent forventningsafstemning
Det handler for det første om, at det serviceniveau, man fra såvel Christiansborg som fra kommunerne stiller borgerne i udsigt, skal harmonere med den reelt afsatte økonomi på området. 

Det være sig i form af personalemæssige ressourcer, hvor underbemanding og urimeligt store sagsbunker hos den enkelte medarbejder betyder fejlafgørelser og skaber frustrationer hos alle parter. 

Eller i form af de ydelser til borgerne, man som følge af en slunken kommunekasse ofte må neddrosle. 

Jeg anerkender, at kommunerne skal tænke økonomi ind i deres afgørelser. Også på social- og beskæftigelsesområdet. Men målet må være, at man i sin kommunikation er tydelig i afvejningen mellem økonomiske og menneskelige hensyn. 

Og den afvejning skal ikke foretages af den enkelte sagsbehandler, men af såvel folketingspolitikerne som kommunalpolitikerne. En konsekvent forventningsafstemning skaber mere tillid og mere tryghed.

Kompetenceudvikling skal prioriteres 
For det andet handler de socialpolitiske prioriteringer om, at politikere og forvaltningschefer utvetydigt tager de ansattes kompetenceudvikling på sig.

For fejl i sagsbehandlingen opstår også, hvis ikke medarbejderne løbende er dybt fortrolige med de meget afgørende og ret komplicerede lovkomplekser, de træffer deres afgørelser efter. 

For eksempel er de juridiske færdigheder gennem de seneste år blevet nedprioriteret på sagsbehandlernes relevante uddannelser.

Det kalder naturligvis på opkvalificering, så afgørelser til enhver tid træffes af velkvalificerede medarbejdere, der også er i stand til at skelne mellem lovgivning og lokalt serviceniveau.

Bedre og mere faglig støtte til kommunerne i form af formidling af flere principafgørelser og praksisundersøgelser vil også kunne højne det faglige niveau.

Borgeren skal ses og høres
Endelig, for det tredje, handler retssikkerhed også om, at borgerne føler sig set, hørt og forstået. 

Også i det tilfælde bør politikerne påtage sig førertrøjen, så borgerne i langt højere grad bliver inddraget i behandlingen af egne sager.  

Forventningsafstemningen skal starte tidligere i forløbet med færre konflikter til følge. 

Flere undersøgelser peger på, at borgerne over en bred kam vægter faste sagsbehandlere og kortere sagsbehandlingstider særdeles højt.

Medarbejdere og borgere har en fælles interesse i, at relationen baserer sig på gensidig tillid. 

Så borgerne føler, at de bliver mødt med respekt og værdighed. Skabelsen af flere rum, hvor borgere og myndigheder i højere grad skaber løsningerne sammen, kan også kun blive til virkelighed, hvor den politiske vilje er tydeligt kommunikeret.

Vi har brug for mere politisk lederskab. Ikke mere lovgivning.  

Forrige artikel Aktører om alkoholbehandlingen: Regeringen skal ikke kun fokusere på kommunal styring Aktører om alkoholbehandlingen: Regeringen skal ikke kun fokusere på kommunal styring Næste artikel DH : Sådan kan specialeplanlægning skabe større retssikkerhed DH : Sådan kan specialeplanlægning skabe større retssikkerhed