
Børnesagens Fællesråd, der er Danmarks ældste uafhængige børnerettighedsorganisation, får i dag ny Jenny Bøving Arendt som ny forperson.
Det står klart, da hun stiller op uden modkandidat.
Børnesagens Fællesråd er en paraplyorganisation, der består af en række lands- og landsdelsdækkende børnerettighedsorganisationer. Medlemmerne tæller blandt andre Broen, Børnehjælpsdagen, Børns Voksenvenner og Foreningen Grønlandske Børn.
"Min indignation blev vakt, da jeg i folkeskolen gik i klasse med adskillige børn fra det nærliggende børnehjem. Børn, som havde det ekstra svært derhjemme, og som samfundet havde forsøgt at gribe med en anbringelse. Men selv som barn var det tydeligt for mig, at svigtet fortsatte," skrev Jenny Bøving Arendt i et opslag på LinkedIn, da hun annoncerede sit kandidatur.
46-årige Jenny Bøving Arendt har de sidste syv år været direktør i Danske Gymnasier – en stilling, hun forlod tilbage i januar. Hun er uddannet statskundskaber fra Københavns Universitet.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april

























