Tidligere kommunal handicapchef skifter til privat leverandør

Peter A. Larsen tiltræder 1. maj som driftsdirektør i Top Partners.
Det skriver Top Partners til Altinget.
I 25 år har Peter A. Larsen arbejdet med sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver i en række danske kommuner. Senest har han været handicap- og psykiatrichef i Vejle Kommune indtil maj 2025.
I sin nye stilling hos Top Partners skal han arbejde med at udvikle samarbejdet med kommunerne inden for dette område.
“Vi oplever, at kommunerne efterspørger mere end bare bemanding. De har brug for samarbejdspartnere, der forstår opgaverne i dybden og kan bidrage til både kvalitet og kontinuitet – også i situationer, hvor der er mangel på arbejdskraft,” siger Pia Larsen der er ejer og administrerende direktør i Top Partners.
Top Partners er en privat virksomhed, der leverer sundhedsfaglige og pædagogiske vikarer.
Peter A. Larsen er uddannet lærer med diplom i ledelse samt en videreuddannelse inden for hr og ledelse.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april






















