29. september 2013 kl. 07.00
For tiende gang uddeles Ting-Prisen til en dansk politiker for særlig evne til at kommunikere, så Christiansborg kommer tættere på borgerne.
Priskomiteen består 2013-15 af kommunikationsrådgiver Søs Marie Serup Laybourn, kommunikationsrådgiver og adm. direktør i Rud Pedersen Jan Juul Christensen samt Altinget.dks chefredaktør Rasmus Nielsen. De har nomineret tre kandidater:
Kristian Thulesen Dahl (DF)
Det er en nærmest umulig opgave opgave at efterfølge Pia Kjærsgaard som formand for Dansk Folkeparti. Få spåede Kristian Thulesen Dahl store chancer for at fastholde Dansk Folkepartis position. Positionen er ikke bare holdt, den er også udbygget. Tilslutningen til Dansk Folkeparti har aldrig været højere. Sådan måler man kommunikation.
Henrik Sass Larsen (S)
For blot to år siden blev erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen dømt skyldig per rocker-association og kasseret som ministeremne. Med en præcist udmålt strategi har Henrik Sass Larsen på rekord tid kæmpet sig fra det mest ydmyge hjørne i den socialdemokratiske folketingsgruppe til magtens tinder som minister. Det vidner om klog kommunikation.
Margrethe Vestager (R)
Økonomi- og indenrigsminsiter Margrethe Vestager indtager toppen af magtlisterne som bevis for betydelige kommunikationsevner. Samtidig er Vestager de sociale mediers ukronede dronning og evner derigennem at gøre politik let tilgængeligt for folk. Om hun deler billeder af småkagerne til radikale gruppemøder, forklarer tunge økonomiske analyser eller kommenterer sammenholdet i regeringen, så er Vestager en modig og tydelig kommunikatør. Sådan er det jo.
Med prisen følger en skulptur af billedhuggeren Pontus Kjerrman.
Den uddeles onsdag 2. oktober 2013 kl. 14 hos Altinget.dk, Frederiksholms Kanal 20 i København.
Tidligere er Ting-Prisen gået til bl.a. Helle Thorning-Schmidt (S), Pia Kjærsgaard (DF), Villy Søvndal (SF) og Søren Pind (V).
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026




























