Ulykkespatientforeningen: Borgere med handicap betaler prisen, når regeringen svinger sparekniven i staten

Er vi klar til at tage regningen, når regeringens barberer staten med 5,5 milliarder kroner eller 6.500 årsværk?
Hvis regeloprydning gør systemet nemmere for borgerne, giver det mening. Men for personer med funktionsnedsættelser ser vi en række forringelser i retssikkerheden, som vi bliver nødt til at snakke om, fordi det uundgåeligt kommer til at koste dyrt for den enkelte borger og staten, når regningen skal betales for eksempel i sundhedsvæsenet.
Alene Socialministeriet skal spare 118 millioner kroner. Det er svært at forestille sig, at det ikke vil resultere i en forringelse i den støtte, vi giver mennesker med handicap, som i forvejen kæmper med at stå mere udenfor uddannelses- og jobmarkedet, har ringere sundhed og dør tidligere end andre borgere.
Derudover oplever de større risiko for ensomhed og psykisk mistrivsel. Og hvis du er ung med et handicap, vil du opleve store barrierer i forhold til at være del af ungdomslivet og fællesskabet.
Gambler med livskvaliteten for borgere med handicap
Det er deres fremtid og livskvalitet, vi gambler med, såvel som vores ældre borgeres – måske din egen gamle fars eller mors.
Det er deres fremtid og livskvalitet, vi gambler med, såvel som vores ældre borgeres – måske din egen gamle fars eller mors.
Janus Tarp
Formand, UlykkesPatientForeningen
I Advokatsamfundets seneste retssikkerhedsanalyse, der vurderer retssikkerheden over de sidste tre år fra borger-, advokat- og virksomhedsperspektiv, siger 20 procent af de adspurgte borgere, at retssikkerheden er forringet, mens 55 procent af advokaterne mener det. 15 procent af borgerne mener, den er forbedret overfor fire procent af advokaterne.
Borgerne ved altså ikke nødvendigvis, hvordan udviklingen ser ud. Det er måske meget godt.
Her er tre eksempler på nye gennemførte tiltag, som vil forringe retssikkerheden for borgere med funktionsnedsættelser.
1. Ny kompensationsydelse stiller borgeren ringere
Som del af regeringens handicapaftale har man 11. juni stemt en ændring af merudgiftydelsen – nu kaldet kompensationsydelsen – igennem.
I et høringsnotat i forbindelse med lovforslaget står der, at kommunen forpligter sig på at helhedsvurdere borgeren med hensyn til støtte, men i den nye lov er det borgeren, der selv skal indplacere sig i den rette ydelsesgruppe i forhold til, hvilken støtte til medicin, rollator eller lignende borgeren har behov for.
Der er endda skruet op for dokumentationskravene for målgruppen, så afbureaukratisering gælder ikke for borgeren, tværtimod.
Dertil kommer, at Folketinget forud for vedtagelsen ikke var blevet oplyst om, at borgeren selv skal indplacere sig i forhold til støttebehov og dermed ikke er sikret en kommunal helhedsvurdering.
Det er både beskæmmende og uacceptabelt, at Folketinget misinformeres på så afgørende et punkt. Det har Eva Naur og Bente Adolfsen, jurister og lektorer i socialret, kritiseret. Dog uden at det har fået meget opmærksomhed, kun affødt en beklagelse.
2. Ældretilsyn går fra stat til kommune
I forbindelse med ældreloven har man langtidsparkeret Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn, og flere kommuner skal nu selv føre tilsyn med egne borgere.
Her ses eksempler på visitatorer, der skal udføre tilsyn, men som aldrig har mødt borgeren. Og ønsker man at klage som ældre borger over sin behandling, bedes man sende klagen til den afdeling af kommunen, som har behandlet én urimeligt eller uværdigt.
Kære socialminister, lad os få en gennemgribende retssikkerhedsreform med fokus på den rette hjælp første gang.
Janus Tarp
Formand, UlykkesPatientForeningen
Ud med objektiviteten og ind med et svar, der kommer i borger.dk, som ikke ligefrem tilskynder tovejskommunikation.
3. Sløjfet klageadgang
Klagemuligheden for retten til patienttransport blev sløjfet sidste år af regeringen og er et tredje eksempel på en retssikkerhedsmæssig svækkelse.
Mange mennesker med funktionsnedsættelser er fuldstændig afhængige af at kunne blive kørt til sygehus og behandling, men hvis denne transport ikke sikres, kan man i dag godt glemme at klage.
I den forestående afbureaukratiseringsøvelse er det nu borgerne, der er kommet på arbejde. Og de mest ressourcesvage mennesker med handicap vil ikke magte at søge om de ydelser, de har brug for.
Så kære socialminister, lad os få en gennemgribende retssikkerhedsreform med fokus på den rette hjælp første gang via øget faglighed, øgede ressourcer og en specialeplan, der kan skabe klarhed på området.
Hvis vores regnemodeller gang på gang viser nye milliarder i det økonomiske råderum – for nyligt 58 milliarder kroner mere – bør vi måske opjustere, hvad det er, vi vil med velfærden og hjælpen til vores mest udsatte borgere med handicap.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Ngo: Private bosteder præsterer bedre end offentlige. Alligevel frygter de lukning
- Kommunalpolitiker om DR-dokumentar: Ressourcesvage forældre har også omsorg at give
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
- Ny DD-ordfører vil kulegrave anbringelser og bortadoptioner efter ”kradsbørstig” rapport
Nyhedsoverblik

Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager

Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om lovbrud på børneområdet

Nogen må undersøge, hvad der stjæler socialrådgivernes tid i anbringelsessager

Fagforening om lovbrud i anbringelsessager: Socialrådgivere har ikke tid til at overholde kravene

Anbragte børn har været udsat for et systematisk politisk svigt i flere år

Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang


























