Debat

V-borgmester: Socialrådgiverformand sparker åben dør ind

REPLIK: Når Dansk Socialrådgiverforening opfordrer til at investere massivt i indsatsen for de ledige, sparker de fejlagtigt en dør ind, som vi i forvejen har åbnet helt op, skriver Cecilia Lonning-Skovgaard (V). 

Dansk Socialrådgiverforening tror fejlagtigt, at en virksomhedsrettet indsats for de borgere, der står tættest på arbejdsmarkedet, er lig med en manglende interesse for at hjælpe de socialt udsatte i job, mener Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Dansk Socialrådgiverforening tror fejlagtigt, at en virksomhedsrettet indsats for de borgere, der står tættest på arbejdsmarkedet, er lig med en manglende interesse for at hjælpe de socialt udsatte i job, mener Cecilia Lonning-Skovgaard (V).Foto: Michael Bothager/Ritzau Scanpix
Nikolai Evereth Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, København

Man kunne få den mistanke, at Rasmus Balslev fra Dansk Socialrådgiverforening har læst mit indlæg om beskæftigelsesindsatsen i København, som fanden læser biblen.

I hvert fald sætter han lighedstegn mellem mit fokus på en virksomhedsrettet indsats for de borgere, der står tættest på arbejdsmarkedet, med en manglende interesse for at hjælpe de socialt udsatte i job.

Intet kunne være mere forkert.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Hvis der er noget, jeg og regeringen netop har taget fat på, så er det at hjælpe udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet skridt for skridt.

Med indsatsen ’Flere skal med’ har regeringen vedtaget en historisk investering på 262,5 millioner kroner for at hjælpe dem, der har været længst væk fra arbejdsmarkedet, og det er vi lige nu i gang med at føre ud i livet i kommunerne.

Man kunne få den mistanke, at Rasmus Balslev fra Dansk Socialrådgiverforening har læst mit indlæg om beskæftigelsesindsatsen i København, som fanden læser biblen. 

Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, København

Vi er på rette spor 
Så sent som fredag i sidste uge var jeg derfor også med ude til endnu et jobmatch-arrangement, hvor vi matcher borgere fra ’Flere skal med’-indsatsen med virksomheder, der har brug for arbejdskraft. 

Efter arrangementet, hvor en masse borgere fik konkrete aftaler på plads, kom en af mine medarbejdere hen til mig og fortalte, at der var nyt om en person, som jeg havde mødt ved en tidligere lejlighed.

Det var en borger, der led af en lang række problemer, og som, dengang jeg mødte ham, var langt fra en plads på arbejdsmarkedet.

Nu var han efter en vellykket praktik kommet i ordinært arbejde.

Det er en historie, som betyder noget for mig, og som fortæller mig, at vi er på rette spor.

Nyeste budgetforhandlinger er helt afgørende 
For der er ingen tvivl om, at der har været brug for en målrettet prioritering af arbejdet med de udsatte borgere.

Da jeg overtog borgmesterposten i januar, var især forholdene for førtidspension- og fleksjob i Københavns Kommune stærkt kritiseret fra flere sider.

Derfor lå det klart for mig fra dag ét, at vi skulle have styr på området, og derfor var de budgetforhandlinger, der netop er overstået, også helt afgørende.

Balslev sparker en dør ind, der er åben i forvejen
Så mens partier som Enhedslisten og Alternativet forduftede fra forhandlingsbordet, blev jeg siddende og kæmpede for, at vi fik 20 millioner kroner til initiativer fra den handlingsplan for Førtidspension- og Fleksjob, som vi har vedtaget.

Samtidig med, at jeg fik kæmpet 75 millioner kroner over en fireårig periode ind i budgettet til at sikre, at de sagsbehandlere, som sidder med de udsatte borgere, nu får færre sager mellem hænderne og bedre tid til borgerne.

Så når Rasmus Balslev i sit indlæg ”opfordrer beskæftigelsesborgmesteren og de øvrige politikere til at investere massivt i indsatsen for de ledige. Også til andet end virksomhedspraktik,” sparker han en dør ind, der ikke bare står helt åben, men som også er taget af dørkarmen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Cecilia Lonning-Skovgaard

HR-direktør, DFDS, fhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune, medlem, Borgerrepræsentationen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001), Master of Public Administration (Kennedy School of Government, Harvard University 2000)

0:000:00