
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Der er netop udskrevet valg. Tak til alle dem, der stiller op og sætter sig selv på spil for et bedre Danmark.
Lad os håbe, at et nyt folketing holder fast i ambitionen om at gennemføre en værdighedsreform med henblik på at styrke indsatsen for de mest udsatte borgere.
Det er der brug for – og det er der fortsat efter et valg.
Men det lovforslag om Værdighedsreformen, som vi har fået at se, tager ikke livtag med de udfordringer, som ekstremt udsatte mennesker møder i det eksisterende system.
Problemet er ikke først og fremmest mangel på rettigheder – men mangel på konsekvenser, når rettighederne ikke bliver realiseret.
Det problem løser det nuværende udspil til Værdighedsreformen ikke, og vi kan ikke vente på at en forvaltningsdomstol – måske – løser problemet.
Der er i dag ingen reelle sanktioner for en kommune, der undlader at handle rettidigt. Ingen økonomisk konsekvens. Ingen kompensation til borgeren.
Eva Secher Mathiasen
På Mændenes Hjem møder vi dagligt hundredevis af mænd og kvinder fra hele landet, som lever i ekstrem udsathed. Mennesker med ubehandlet psykisk sygdom, aktivt stofbrug, risikobetonet sexsalg, alvorlige traumer og omfattende erfaringer med overgreb, vold og svigt.
Mennesker, der kender det rå liv på gaden alt for indgående.
De fleste har allerede rettigheder efter serviceloven. Alligevel lever de på fortovet.
Ikke fordi deres kommune ikke kender til dem eller deres livsvilkår og behov for indsatser – men fordi der ikke handles relevant og fagligt seriøst på den viden, der allerede findes.
Det skyldes ikke, at loven mangler bestemmelser. Det skyldes, at bestemmelserne i praksis ikke bruges - og at det ingen konsekvenser har.
I de mest komplekse – og ofte dyreste – sager, ser vi det samme mønster igen og igen: Sager forhales. Afgørelser træffes ikke. Mellemkommunale tvister trækker ud. I bedste fald sættes irrelevante indsatser i gang som mest minder om forsøg på at skabe figenblade for handling.
Konsekvensen?
Borgeren sover fortsat på gaden. Fryser. Sulter. Ældes alt for hurtigt og svækkes kognitivt og fysisk. Borgeren udvikler en tiltagende kaotisk og kompliceret tilstand, som aktiverer eksklusionskriterier på flere og flere tilbud.
Der er i dag ingen reelle sanktioner for en kommune, der undlader at handle rettidigt. Ingen økonomisk konsekvens. Ingen kompensation til borgeren.
Ikke sjældent ender et sådant forløb med at borgeren går til grunde.
Når det sker, forsvinder sagen. Det har ingen konsekvens for den kommune, der lod stå til – udover sparede omkostninger til de indsatser, som burde have været iværksat og, formentlig, mindst én sagsbehandler der sidder tilbage i afmagt og faglig sorg over at mangle mandat til at gøre noget, der kunne have gjort en ægte forskel.
Eva Secher Mathiasen (f. 1978) er direktør i Mændenes Hjem.
Hun har tidligere været formand for Dansk Psykolog Forening og psykolog på retspsykiatrisk afdeling, Sct. Hans. Hun er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet og er fast kommentarskribent på Altinget Hovedstaden.
Værdighedsreformen indeholder gode intentioner. På Mændenes Hjem havde vi især store forventninger til de såkaldte Gadens Huse – steder, hvor man skulle kunne træffe hurtige og helhedsorienterede afgørelser for de mest udsatte.
Men to forhold svækker Gadens Huse markant i forhold til at få en reel betydning for de mest udsatte.
For det første har borgeren eksplicit ingen adgang til at klage, hvis vedkommende afvises som målgruppe for et Gadens Hus.
Forestil dig at være udsat, uden hjem, uden overskud – og få at vide, at du ikke hører til målgruppen for det tilbud, der skulle hjælpe dig. Uden mulighed for at få beslutningen vurderet af en uafhængig instans.
For det andet kan Gadens Huse ikke træffe afgørelser om netop de foranstaltninger, som de mest udsatte borgere ofte har brug for: botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108.
Forestil dig at være udsat, uden hjem, uden overskud – og få at vide, at du ikke hører til målgruppen for det tilbud, der skulle hjælpe dig. Uden mulighed for at få beslutningen vurderet af en uafhængig instans.
Eva Secher Mathiasen
Det betyder, at de vigtigste beslutninger fortsat ligger i de kommunale systemer udenfor Gadens Huse, hvor mange af problemerne i forvejen opstår.
Det er derfor svært at se, hvordan Gadens Huse i praksis skal ændre noget grundlæggende for den aller mest udsatte gruppe af medborgere.
I sundhedsvæsenet findes der erstatningsordninger, hvis patienter lider skade som følge af fejl. Der findes sanktionsmuligheder og klare klageveje.
På det sociale område kan fejl have lige så livsforandrende – og i nogle tilfælde dødelige – konsekvenser. Alligevel får det som udgangspunkt ingen betydning for myndigheden.
Det skaber et ubehageligt incitament: I fraværet af sanktions- og erstatningsmuligheder kan det i praksis bedre betale sig at undlade at handle i de dyreste sager, end at handle relevant og rettidigt.
Det incitament skærpes, når pengene samtidig ikke rækker til at gøre det for alle, som kunne skabe forandring i deres udsatte liv.
På Mændenes Hjem, hvor vi samarbejder med kommuner fra hele landet, har vi mere end en håndfuld gange observeret kommunal myndighedspraksis i det prisme.
At det simpelthen er svært at forstå manglende handling på massiv viden om en borgers støttebehov som andet en et forsøg på at spare penge.
En værdighedsreform, der ikke adresserer manglen på konsekvenser, risikerer at blive endnu et lag oven på et system, hvor de mest udsatte falder igennem.
Og et system, hvor de mange sagsbehandlere, som ubetvivleligt ønsker at bruge deres faglighed til at gøre en positiv forskel for mennesker i social nød, bliver ofre for en utilstrækkeligt finansieret socialpolitik fyldt med rettigheder, men fattig på sanktioner og penge til at handle på dem.
Det betyder, at mennesker fastholdes i udsathed og udvikler komplicerede udfordringer, som vi kunne have handlet på – hvis vi virkelig ville.
Må det nye folketing gøre noget ved dét samfundsproblem. Godt valg og god arbejdslyst.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Muskelsvindfonden: Handicapordførere har ansvar for en million danskere. Alligevel løber politikere fra posten






















