Venstre i Furesø vrager borgmester

KAMPVALG: Folketingskandidat og tidligere radiodirektør Kasper Krüger er valgt til ny spidskandidat for Venstre i Furesø Kommune.
Rasmus Nielsen

Den stilfærdige, men lidt grå borgmester Jesper Bach (V), Furesø Kommune, blev væltet som borgmesterkandidat på et dramatisk opstillingsmøde i aftes.


Medierådgiveren, tidligere radiodirektør for Sky Radio, folketingskandidat Kasper Krüger blev valgt til spidskandidat i første runde med 161 stemmer, mens Jesper Bach fik 102 og journalist Nick Allentoft 27.

I skuffelse over Venstre forlader borgmesteren sit parti gennem 29 år med øjeblikkelig virkning. Dermed går  han i fodsporet på Farums tidligere Venstre-borgmester Lars Carpens, der allerede for få uger siden meldte sig ud af Venstre i protest mod, at vælgerforeningen i Farum foretrak Kasper Krüger som kandidat. Carpens har siden dannet en borgerliste.

Krügers fire mærkesager
Kasper Krüger vil nu gå til valg på fire mærkesager:

"Jeg vil sørge for at vi får styr på økonomien, vi skal have effektiviseret vores administration, og vi skal sørge for, at borgerne får mere ud af de skattekroner, der bliver brugt i dag. Endelig vil jeg arbejde for at bevare vores kulturelle særpræg i de små landsbykommuner," siger han til Altinget.dk.

Fakta

Der er 25 medlemmer af Venstres byråd.

Ud af disse har Venstre siden 2005 siddet på ti af pladserne.

Cand.polit. Kasper Krüger (født 1973) er 3. generations Furesø-borger og bor i Farum, mens de to andre Venstre-kandidater til posten er fra Værløse. Kasper Krüger er opstillet som folketingskandidat i Ballerup-kredsen, Københavns Omegns Storkreds.

Idet han nu melder sig i kampen om borgmesterposten, vil han tage sit kandidatur til Folketinget op til genovervejelse.

Foto:

"Det er klart, at når jeg stiller op som borgmesterkandidat, så vil jeg være fuldtidsborgmester i Furesø Kommune. Min første prioritet er at være borgmester, og jeg vil derfor kraftigt overveje, om jeg skal stille op til Folketinget," siger han.

Venstre har lokalt siden nytår mere end fordoblet sit medlemstal, og der var ca. 300 til stede ved opstillingsmødet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00