
Christoffer Aagaard Melson (V), der er sundheds-, beskæftigelses- og psykiatriordfører for Venstre, går på barsel ifølge Jydske Vestkysten.
Det betyder, at tidligere Venstre-minister Eva Kjer Hansen bliver kaldt ind i hans sted på trods af, at hun efter 32 år i Folketinget og kort tid efter Folketingsvalget i 2022 meldte ud, at hun ville søge job i det private erhvervsliv.
Nu har hun fået et job som partner og seniorkonsulent i rekrutterings- og konsulentbureauet Mangaard & Partners Executive Search, men skal samtidig gøre comeback i Folketinget som stedfortræder for Christoffer Aagaard Melson.
I en sms til JydskeVestkysten bekræfter Eva Kjer Hansen situationen.
”Jeg er jo vant til at arbejde solen sort. Men det ændrer ikke på, at jeg ikke er folketingskandidat,” lyder det fra Eva Kjer Hansen.
Barselsperioden strækker sig fra 24. marts til 15. juni.
Christoffer Aagaard Melson har været folketingsmedlem for Venstre i Sydjyllands Storkreds fra 5. juni 2019 og er blandt andet også næstformand for Beskæftigelsesudvalget og næstformand for Forsvarsudvalget fra 2023.
Han har en kandidat i analytisk journalistik og en bachelor i medievidenskab fra Aarhus Universitet.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026




























