Debat

Vi er forpligtet til at lære af Brønderslev-sagen

DEBAT: Alle kommuner skal inddrage børnene for at vurdere behovet for en udredning. Det foreslår dagens debattør, som mener det kan være med til at forhindre endnu en Brønderslevsag.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Peter Albæk
Formand, Børns Vilkår 

Når så frygtelig en sag som Brønderslev-sagen afslører sig, har vi en klar politisk forpligtelse til at lære af de fejl, som der åbenlyst er begået, og til at sikre at de offentlige svigt ikke sker igen. Men meget tyder på, at det vil ske igen, fordi der er afgrundsdyb forskel på, hvordan kommunerne agerer i forhold til forældre, der ikke vil samarbejde.

Set i børnehøjde er der to afgørende forhold, der kræver politisk handling. Dels kommunernes praksis, når de møder en lukket dør i den slags sager. Dels inddragelsen af børn og unge for at vurdere behovet for en udredning.

Forskellige tolkninger i kommunerne
Efter § 51 i Serviceloven kan kommunen uden samtykke fra forældrene beslutte at undersøge et barns forhold, når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling. Brønderslev-sagen viser desværre, at den bestemmelse tolkes vidt forskelligt af kommunerne.

Nogle kommuner lader tvivlen komme forældrene til gode, mens andre lader tvivlen komme børnene til gode. Senest har Lolland Kommune i Brønderslev-sagen forsvaret sig med, at man naturligvis havde handlet anderledes, havde man kendt til de forhold, der nu er afsagt dom om, men at kommunen ikke havde den viden, og at man måtte handle ud fra den viden, der var tilgængelig.

Ved ikke at inddrage barnet meget tidligt i forløbet, forsømmer forvaltningen at skaffe sig meget værdifuld viden om behovet for en udredning. Det er ikke et formelt krav i loven, at barnet inddrages allerede her, selv om det er åbenlyst fornuftigt. Derfor er der stort behov for, at præcisere loven, så børn og unge skal inddrages for at vurdere behovet for en udredning.

Peter Albæk
Formand, Børns Vilkår

Det er en bemærkelsesværdig udlægning, der nærmest sætter hele logikken med underretninger ud af kraft. Langt de fleste børnesager er jo netop karakteriseret ved, at pædagogen, læren eller naboen er bekymret for et barn - men typisk ikke har sikker viden. Det gælder vel også forvaltningen. Og har man ikke sikker viden, må man jo netop skaffe sig den.

Behov for politisk indblanding
Umiddelbart burde § 51 være klar nok, fordi bestemmelsen netop fremhæver, at "... anses nødvendigt for at afgøre". Altså, vi ved det ikke, men vi har en bekymring, som loven giver os adgang til at undersøge for at afgøre behovet for en udredning. Udmeldingen fra Lolland Kommune viser imidlertid, at der enten er brug for en tydelig præcisering af loven eller for et gevaldigt politisk "vink med en vognstang" til de kommuner, der stadig ikke har lært lektien.

Børnene bør inddrages
I den sammenhæng er det også tankevækkende, at børnene i Brønderslevsagen slet ikke blev spurgt om forholdene i familien. De inddrages på intet tidspunkt. Hos Børns Vilkår ser vi desværre ofte, at forvaltningen ikke taler med barnet, når det handler om at vurdere behovet for en egentlig udredning. Og vi oplever forvaltninger, der på den baggrund undlader at gå videre med sager, hvor vi gennem samtaler med barnet kan se, at der er åbenlyst behov for en udredning.

Ved ikke at inddrage barnet meget tidligt i forløbet, forsømmer forvaltningen at skaffe sig meget værdifuld viden om behovet for en udredning. Det er ikke et formelt krav i loven, at barnet inddrages allerede her, selv om det er åbenlyst fornuftigt. Derfor er der stort behov for, at præcisere loven, så børn og unge skal inddrages for at vurdere behovet for en udredning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Albæk

Partner, Lead Agency, næstformand, Arla Fonden, formand, Joannhuset, formand, Mentorbarn
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00