Yngresagen vil have færre regler

Man skal i højere grad slippe sagsbehandlere, socialrådgivere og andre varme hænder fri for bureaukrati, ligesom også den nyligt udgivne produktivitetsrapport har slået fast

Anders Vildsø Andreasen
Formand for Yngresagen

Af Anders Vildsø Andreasen
Formand for Yngresagen  

Da regeringens socialpolitiske 2020­-plan for nylig blev præsenteret, var det med både smil, men også bekymrede miner fra fagorganisationerne. For mens man har sat konkrete og til dels også ambitiøse mål, så blev planen også fremlagt uden den ekstra pose penge, som mange havde håbet på, og som kunne have gjort målsætningerne noget nemmere at nå.

Disse rammer skaber to muligheder for, hvordan man vil forsøge at leve op til målsætningerne.

Den ene mulige retning er at fortsætte i det spor, vi har fulgt de sidste mange år. Det er et spor, hvor vi fortsat gør socialsystemet mere og mere komplekst, indviklet og med fokus på systemet frem for borgeren.

Det er det system, der har skabt fænomener som otte (!) sagsbehandlere pr. borger og lovgivning, som end ikke juristerne forstår. Det er et system, hvor præmissen er, at man skal hjælpe flest mulige hurtigst muligt med færrest penge.

Dette har i høj grad været med til både at tage selvstændigheden fra de mænd og kvinder, som hver dag kæmper en kamp for de udsatte i samfundet, og i stedet mistænkeliggøre dem på alle ledder og kanter, og gøre livet surt for de mennesker i systemet, som har brug for samfundets hjælp.

En anden mulighed er dog, at de manglende ekstra penge og de store mål giver anledning til en gentænkning af måden, vi hjælper udsatte mennesker i vores samfund på. For det er muligt at hjælpe bedre, end vi gør i dag inden for de samme økonomiske rammer. Men det kræver, at vi omlægger måden at se på de svageste i vores samfund og på de, som skal hjælpe dem.

I dag bliver mange, især unge, parkeret på overførselsindkomster af den ene eller anden art. Og dem vi mener, vi kan hjælpe, kommer ind i et system, hvor der ikke er fokus på det enkelte menneske.

Færre regler og mere fornuft
Vi er i Danmark verdensmestre i at glemme at skabe incitamenter for de mennesker, vi som samfund gerne vil hjælpe. I stedet tror vi på det værste i alle ­på baggrund af induktive logikker med Robert, Carina, og hvad eksemplerne ellers hedder.

Med udgangspunkt i det enkelte menneske bør vi hjælpe ud fra parolen 'frihed under ansvar'. Men frihed under ansvar gælder ikke kun i forhold til de mennesker, vi forsøger at hjælpe, men også for de varme hænder i den sociale sektor. Det betyder, at vi er nødt til at ændre nogle helt grundlæggende tilgange til den hjælp, vi yder mennesker i vores samfund.

For det første er det afgørende at gøre alle processer i det sikkerhedsnet, som skal gribe de mest udsatte, langt mere transparente. Både for systemets og menneskets skyld. Heri ligger også et kæmpe potentiale, for der er både penge at spare og mulighed for at hjælpe bedre. Færre regler og mere fornuft vil være nogle af grundstenene i den transformation.

For det andet, og i forlængelse af ovenstående, skal der ske en reform af de utallige regler på området. Man skal i højere grad slippe sagsbehandlere, socialrådgivere og andre varme hænder fri for bureaukrati, ligesom også den nyligt udgivne produktivitetsrapport har slået fast. Vi skal have den stjålne selvstændighed tilbage til de mange tusinde varme hænder.

For det sidste er det nødvendigt at skabe en meget højere grad af incitamenter for de udsatte. I dag bliver eksempelvis arbejdsløse nærmest modarbejdet, hvis de tager et job et par timer om ugen for at komme ind på arbejdsmarkedet, hvor lønnen for de få timers arbejde bliver modregnet overførselsindkomsten. Det er sådan nogle ting, som vi skal sørge for bliver udryddet.

Sådan som systemet ser ud i dag, er jeg bange for, at et sådan skift i måden at tilgå det sociale arbejde på desværre ikke sker i dag eller i morgen. Jeg håber og beder dog til, at vi kan få en debat om problematikken, således at vi mere aktivt tager stilling til, om der ikke bør ske nogle grundlæggende ændringer på området.