Arbejdsmarked
Behovet og truslen Danmark står over for
Danmark står over for den største enkeltstående anskaffelse i forsvarets historie. Truslen, der skal håndteres – sikringen af dansk luftrum mod indkommende missilangreb med både krydser- og ballistiske missiler – er den farligste imod dansk territorium siden Den Kolde Krig. De russiske missilkampagner og angreb imod Ukraine samt de talrige missilangreb mod Israel viser, hvor omfattende ødelæggelser kan blive, og hvor komplekst det er at forsvare sig imod.
Forsvaret har i første omgang lagt op til en anskaffelse indenfor en ramme af ca. 25 mia. kroner, der peger på ét langtrækkende luftforsvarssystem og to kortrækkende. Meget tyder dog på, at anskaffelsen vil vokse med en faktor på mere end 4, da de nuværende krige og konflikter viser hvor omfattende og svært bekæmpelig truslen er.
Danmark tilbydes noget unikt, ingen andre kan
Sydkorea har tilbudt Danmark to systemer til at imødegå den kortrækkende og langtrækkende trussel:
- SAAM tilbydes som kortrækkende beskyttelse imod krydsermissiler, svævende (“glide”) bomber, taktiske droner og fly. Systemet kan medbringes taktisk til f.eks. fremskudte hovedkvarterer eller som nærforsvar ved kritisk infrastruktur.
- M-SAM II tilbydes som langtrækkende beskyttelse imod alle lufttrusler – herunder ballistiske missiler. Systemet kan sikre vital infrastruktur, inkl. hovedstaden, men er taktisk mobilt til også at kunne opstilles som ballistisk missilforsvar ved en fremskudt dansk styrke i f.eks. Baltikum.
Koreansk våbenindustri har fælles træk, der omfavner alle de systemer, der laves:
- Teknologiniveau: Sydkorea prioriterer enorme summer målrettet til nuværende og fremtidige trusler.
- Minimal bemanding: Herunder af korttidsansatte og værnepligtigt personel. Et M-SAM-II batteri med 4 afskydningskøretøjer og kommandocentral kræver mindre end 20 soldater.
- Meget hurtig levering: Sydkorea vil kunne levere det første batteri på ca. 2 år. Efterfølgende tager basisuddannelse 2 måneder. Et batteri vil herefter være operativt og kunne indsættes i skarp opgave. National integreret uddannelse følger, således komplet kapacitet er opnået mindre end 1 år fra levering.
Sammenfattende vil Danmark kunne indføre nogle af verdens nyest udviklede, mest avancerede og innovative luftforsvarssystemer, der vil blive levereret og operativt indført på rekordtid. Desuden vil Danmark med militær-strategisk partnerskab med Sydkorea – verdens 9. største forsvarsindustrination – åbne døren for nye systemer og yderligere udvikling i samarbejde med dansk forsvarsindustri.
Sydkoreansk våbenindustri er skelsættende baseret på truslen på dørtærsklen
Sydkoreas geografiske position – særligt i forhold til Nordkorea men også Kina – har betydet konstant prioritering, udvikling og afsøgning af evner til at skabe overhånd overfor naboernes enorme arsenal og kvantitative fordel. Det er heri, at Sydkorea har opnået status som en verdensførende producent af nyeste forsvarsteknologi. Hvor Vesten siden Den Kolde Krigs afslutning har været fokuseret på afsidesliggende nålestiksoperationer, har Sydkorea konstant haft truslen fra altødelæggende fuld-skalakrig inden for synsafstand.
Sydkorea har kunnet gøre dette ved hjælp af tre fokusområder.
- Kvalitet: Tiltro til udstyr skaber selvtillid i landets forsvar. Heri ligger også evne til altid at virke én generation videre end modstanderen. Sydkoreansk forsvarsindustri afsætter op til 60 % af det årlige budget på forskning og udvikling.
- Output: Produktionsapparatet er indstillet til at arbejde i døgndrift ved hjælp af topmoderne og automatiserede faciliteter.
- Omkostninger: Omkostninger til produktion skal holdes indenfor et så rentabelt niveau som muligt. Sydkorea har sadlet om og søgt andre løsninger, hvis produktionen af kapaciteter ikke står mål hermed. Det skaber en uforholdsmæssig og usund økonomisk byrde at opbygge for bekostelige kapaciteter, der skal håndtere modstanderens mængde. Omkostninger betyder også, at rådigheden over systemer skal være høj, og udstyr nemt at service med en minimal indsats.
Den grundlæggende tanke i det sydkoreanske forsvar er, at militært udstyr skal være sofistikeret og fremtidssikret, men det skal samtidig være brugervenligt med maksimal fokus på simplificering og minimal logistisk byrde. Sydkorea investerer heri store summer til kunstig intelligens (AI) og Man-Machine-Learning.
Sydkoreas forsvar er i store dele baseret 1½ - 2 års værnepligt. Det betyder, at sydkoreanske værnepligtige skal kunne lære at bruge udstyret hurtigt og indgå i det national forsvar. En tommelfingerregel er, at sydkoreansk militært udstyr tager 2 - 3 måneder at blive certificeret på.
Mere for pengene, NATO-kompatibilitet og forsyningssikkerhed
Det hidtil allokerede budget på ca. 25 mia. kroner svarer til den pris, som to lande i Mellemøsten – har betalt for 10 – 12 batterier inkl. radar og ammunition (priser fra 2023 og primo 2024).
Det hidtil allokerede budget på ca. 25 mia. kroner svarer til den pris, som to lande i Mellemøsten – har betalt for 10 – 12 batterier inkl. radar og ammunition (priser fra 2023 og primo 2024).
Hvor Danmark indledningsvist har planlagt at anskaffe ét langtrækkende batteri, er her altså tale om en mulighed for massiv udvidelse inden for det hidtil kendte budget. Det skal hertil nævnes, at der tages forbehold for yderligere omkostninger forbundet med Danmarks luftforsvarsbudget, f.eks. yderligere radarkapacitet, bygning af faciliteter og anden struktur omkring projektet.
Begrebet NATO-kompatibilitet, dækker over evnen til at kommunikationssystemer og protokoller på tværs af NATO-lande kan tale sammen. Grundlæggende betyder det, at et dansk (eller NATO) kommunikationssystem skal integreres ind i det koreanske eller lægges som et lag udenpå. Sydkoreansk våbenindustri tilbyder både egne løsninger eller at eksempelvis et dansk system digitalt kan bygges på som en byggeklodsmodel. Sydkorea har leveret denne kapacitet til både Polen, Finland og Norge m.fl. En NATO-certificering vil være gennemført indenfor rammen af fuld levering, hvilket vil sige mindre end 3 år.
Forsyningssikkerhed spiller en afgørende rolle. Sydkorea er fast funderet på det europæiske marked med hastig levering, produktionsfaciliteter, der arbejder i døgndrift, hurtig ageren i tilfælde af problemer og egen flåde af transportfly- og skibe. Hvor den geografiske afstand spillede en rolle i datiden, viser verden nu, at det er etableringen af lokal tilstedeværelse, der skaber redundans, når problemer opstår. Forsyning i krigs- og krisetid må maksimalt tage måneder – ikke år. Det betyder, at anskaffelse af lagerbeholdning til f.eks. 5 år skal indtænkes i et projekt eller sammen med allierede, og det bør – eller nærmere skal – være en del af kontrakten, der indgås. I kontrakten skal det også fremgå, hvorledes leverancer vil foregå i krise- eller krigstid. Denne terminologi er Sydkorea vant til og har leveret før.
Ved en produktion og servicering, der løber sideløbende i både Sydkorea og på det europæiske kontinent, er forsyningssikkerheden hårdfør og ikke længere udfordret af geografisk afstand. Det hjælper til at imødegå risici ved politiske, miljømæssige eller logistiske udfordringer, der måtte opstå.
Sydkorea og missilforsvar: Fremtidens partner
Sydkorea lever under truslen fra massive missil-, raket- og droneangreb fra sin nabo imod nord – en trussel for angreb, der ligesom det ses i Ukraine ikke skelner imellem civile og militære mål. Det har betydet, at Sydkorea har inkorporeret et lagbaseret luft- og missilforsvar, der kan skelne imellem trusler i farlighed og afstand. Disse lag fungerer som kupler, der skal beskytte befolkningscentre og anden vital infrastruktur. Da Nordkorea kvantitativt råder over enorme mængder missiler, har Sydkorea lavet flere løsninger, der kan imødegå truslen ud fra både evne og reducerede omkostninger.
Det lagbaserede luftforsvar tæller tre elementer: LAMD, det inderste lag – eller nærforsvaret – beskytter især imod voldsomme artilleri- og u-styrede raketangreb. M-SAM II, det midterste lag, skal håndtere samtlige flyvende trusler ud over dette, herunder både fly-, drone- og missilangreb med ballistiske- og krydsermissiler. L-SAM, det øverste lag, er et meget langtrækkende lag, der skal imødegå højtflyvende mål nær- eller uden for atmosfæren.
På tværs af det midterste og øverste lag, findes evnen til at nedkæmpe hypersoniske mål. Det vil sige mål med en fart på mere end 5 gange lydens hastighed. Sådanne mål er f.eks. atmosfærebrydende sprænghoveder.
På tværs af det midterste og øverste lag, findes evnen til at nedkæmpe hypersoniske mål. Det vil sige mål med en fart på mere end 5 gange lydens hastighed. Sådanne mål er f.eks. atmosfærebrydende sprænghoveder.
Den højeste prioritet har været indførslen af M-SAM II. Den har været indført siden 2020, og er Sydkoreas første egenproducerede anti-ballistiske missilforsvar og afløseren for Patriotsystemet. M-SAM II kan nedkæmpe indkommende ballistiske missiler ved hjælp af hit-to-kill evne. Hit-to-kill betyder, at M-SAM II kolliderer og udsletter sit mål ved meget høj fart og tilsikrer, at målet pulveriseres uden fare for sekundært nedfald. Denne kapacitet findes også i andre systemer, men der findes fortsat missilsystemer, som benytter et nærhedssprænghoved, der ikke garanterer målets komplette ødelæggelse.
Opsummeringen – hvad Danmark kan få på bundlinjen
Danmark kan få en leverandør af luftforsvar – og andre systemer – der er verdensleder i kapacitet, som garanterer smidig og præcis levering på et meget prisvenligt niveau og med minimale omkostninger ved drift.
De to systemer, som Sydkorea tilbyder Danmark, er en to-for-en løsning, der desuden indeholder de fremtidige kapaciteter, landet udvikler. Danmark vil meget sandsynligt få behov for de kapaciteter, som det langtrækkende system, L-SAM, indeholder. Desuden er næste generation af systemer allerede under videre udvikling og test. M-SAM III vil således være målrettet imod hypersoniske trusler, og L-SAM II vil indeholde kapacitet til bekæmpelse uden for atmosfæren.
Med SK får Danmark en partner, der er tæt allieret med NATO, der – som for andre lande i Europa – er villig til at lægge yderligere produktion og investering ind i dansk teknologi- og forsvarsindustri.
