Køb abonnement

Nøglen til succesfuldt iværksætteri er fundet – den gode idé er langt fra nok

Fortællingen om den gode idé som adgangsbillet til det vilde iværksættereventyr lever i bedste velgående, men det er snarere undtagelsen end normen. Brancheerfaring, relevant uddannelse og stærke kompetencer inden for ens felt er de bedste indikatorer for succes. 

Nøglen til succesfuldt iværksætteri er fundet – den gode idé er langt fra nok

Annoncørbetalt indhold af
Deloitte

Iværksætteri spiller en afgørende rolle for et sundt og dynamisk erhvervsliv. Nye virksomheder skaber nye løsninger på de store udfordringer, vi som samfund står over for, de skaber arbejdspladser, bidrager til vækst og løfter vores innovationskraft. 

I Danmark har vi et sundt og stærkt iværksættermiljø, hvor der årligt skabes mange nye virksomheder. Ifølge iværksætteranalysen 2025 foretaget af Danmarks Eksport- og Investeringsfond kom næsten 38.000 nye virksomheder til i 2025, hvilket er det højeste niveau siden 2021. Men én ting er at starte en virksomhed. En anden ting er at skabe succes på den lange bane. Vejen til succes er lang, og fortællingen om den gode idé som drivkraft alene holder ikke. Det kræver langt mere at få succes med sin iværksættervirksomhed, viser en analyse af Kraka og Deloitte-samarbejdet, Small Great Nation. Find linket til rapporten her.

Vejen til succes som iværksætter kræver de rette kompetencer 
I undersøgelsen defineres en succesfuld iværksættervirksomhed som en virksomhed, der eksisterer efter 10 år og som har mindst fem ansatte. Næsten halvdelen af alle iværksættervirksomheder når ikke at fejre tiårsjubilæum, og blandt de virksomheder, der gør, er det kun omkring hver tiende, der har mindst fem ansatte. Kun en mindre del af nye virksomheder udvikler sig dermed til egentlige jobskabere over tid. Det vidner om, at iværksætterrejsen hverken er lige til eller tilfældig, og dykker vi ned i tallene, er det tydeligt, at nogle faktorer skaber bedre forudsætninger for at lykkes som iværksætter. 

Næsten halvdelen af alle iværksættervirksomheder lukker inden for de første ti år. Blandt de overlevende har kun omkring hver tiende mindst fem ansatte.


Kraka og Deloitte-samarbejdet Small Great Nation har undersøgt, hvilke faktorer der kendetegner succesfulde danske iværksættervirksomheder i perioden 2009 og frem, for at blive klogere på, hvordan vi i Danmark kan understøtte og skabe de bedste forudsætninger for danske iværksættervirksomheder. 

Brancheerfaring driver succesfulde iværksættere 
Undersøgelsen viser, at iværksættere med brancheerfaring har markant større sandsynlighed for at skabe virksomheder, der overlever på længere sigt. Et indgående kendskab til branchen tilegnet gennem arbejdserfaring i branchen er ifølge undersøgelsen et af de vigtigste karakteristika for succesfulde iværksættervirksomheder. Ser man på evnen til at skabe arbejdspladser, er brancheerfaringen også særligt vigtigt. Undersøgelsen viser, at iværksættere med erhvervserfaring fra branchen har omkring 50 % større chance for at skabe en virksomhed med fem ansatte efter 10 år end iværksættere uden relevant arbejdserfaring fra branchen. 

For at opnå relevant arbejdserfaring fra branchen kræver det enten, at man som stifter af virksomheden tilegner sig erfaringen efter endt uddannelse, eller at rammerne på uddannelserne i højere grad lægger op til, at det kan være muligt for studerende at tilegne sig erfaringen sideløbende. Samspillet mellem uddannelsessektoren og erhvervslivet er derfor vigtigt, hvis vi i Danmark vil skabe endnu bedre forudsætninger for iværksætteri og innovation. 

Man kunne tro, at det vigtigste fundament for succesfuldt iværksætteri er gode karakterer fra en handelsorienteret uddannelse. Det er dog en fordom, som ikke kommer til udtryk i tallene. Ifølge analysen handler det i højere grad om at have en brancherelevant uddannelse, som øger kendskabet til og forståelsen af branchen, og som giver de kompetencer, der efterspørges. Det understreger, at uddannelsessystemet spiller en vigtig rolle for dansk innovation og iværksætteri, fordi relevante og stærke faglige kompetencer øger iværksætteres chance for at overleve. 

Brancherelevant uddannelse og erfaring er de vigtigste faktorer for, at en virksomhed overlever de første 10 år.


En uddannelse inden for branchen er vigtigere end topkarakterer fra en generel uddannelse 
Uddannelse er en anden central faktor for, om iværksætteri bliver en succes. Erhvervserfaring betyder meget, men sandsynligheden for succes stiger yderligere, når stifteren samtidig har en uddannelse, der er relevant for branchen. 

Når man ser på evnen til at skabe arbejdspladser, er billedet mere nuanceret. Iværksættere med en handelsorienteret uddannelse har omtrent samme sandsynlighed for at have fem ansatte som iværksættere med en brancherelevant uddannelse. Begge grupper har 3,5 procentpoint større sandsynlighed for at have fem ansatte efter 10 år sammenlignet med iværksættere uden relevant uddannelse. Samlet set peger analysen derfor på, at uddannelse er en vigtig faktor for at skabe succesfuldt iværksætteri.  

Et tættere samspil mellem uddannelse og erhvervsliv styrker iværksætteri 
Mange succesfulde iværksættere opbygger allerede under studiet erfaring og indsigt i den branche, de senere starter virksomhed i. Det sker blandt andet gennem studiejob, praktikforløb og brancherelevante uddannelser, hvor de studerende opbygger både teoretisk viden og praktiske kompetencer. Når studerende tidligt får adgang til relevante erhvervserfaringer og et tættere kendskab til branchernes behov, forbedres deres muligheder for at skabe virksomheder med et langsigtet vækstpotentiale. 

Tidligere i år indgik den daværende SVM-regering sammen med en række partier en aftale om, at vidensbaseret innovation og iværksætteri fremover skal være en kerneopgave for universiteterne og indgå i deres formålsbeskrivelse. Målet er at skabe stærkere rammer for, at både studerende og forskere lettere kan omsætte viden og forskning til nye virksomheder og innovative løsninger. Politisk er der altså også fokus på området. 

Undersøgelsen peger på, at der er et stort potentiale i et tættere samspil mellem uddannelserne og erhvervslivet. Det kan sikre, at viden fra universiteterne omsættes til innovative løsninger i stabile og vækstorienterede virksomheder og skabe bedre muligheder for at opnå relevant erhvervserfaring. Lykkes den kobling, kan vi øge sandsynligheden for at skabe endnu flere bæredygtige og vækstorienterede iværksættervirksomheder i Danmark. 

Find linket til rapporten her

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026