Julekalender: Nordjyden Peder Hvelplund hader distanceblændere

Det største problem er de distanceblændere, som også findes herovre. De – og det er både politikere og embedsmænd – som kan stå og fyre en forblommet tale af i et kvarter uden at mene noget som helst, men bare godt kan lide at høre sig selv snakke.

Peder Hvelplund, Enhedslisten

Hvem har formet dig som politiker?
Da jeg flyttede til Aarhus i slutningen af 1980'erne for at arbejde og for at få råd til at rejse, mødte jeg min politiske læremester, Ole Brummer. I Ole mødte jeg en aktivist, som aldrig har haft det politiske som sit karrieremål, men som altid repræsenterede et brændende engagement og et mål om at forandre verden til noget bedre. I min optik foregår politik på mange niveauer. For mig er der ingen forskel på at være aktivist og politiker.

Rosa Luxemburg er også et forbillede med sit mantra om, at frihed altid er frihed for de anderledes tænkende. Noget af det vigtigste for mig som politiker er at få bredt demokratiet ud, så beslutninger altid bliver truffet med så stor en folkelig indblanding som overhovedet muligt.

Hvad er din største politiske bedrift?
At vi fik afskaffet produktivitetskravet i sundhedsvæsenet, som var en politisk indsats, men også en følge af involvering af folk og arbejdet uden for Christiansborg. Foreninger, ansatte og patienter rejste i fællesskab et krav og en kamp, vi kunne føre videre herinde. Det var et bevis på et nyttigt samspil mellem bevægelser uden for Christiansborg og os politikere, som giver styrke til os begge og en grundlæggende tro på demokratiet.