Hvidovre Hospital har føjet en ny professor til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling i form af Lone Krebs.
Det skriver Hvidovre Hospital i en pressemeddelelse.
Sit nye professorat vil Lone Krebs udnytte til at forske i konsekvenserne af kejsersnit, da dette er et underbelyst emne i dansk forskning.
I Danmark bliver 19 procent af alle fødsler gennemført ved kejsersnit, og alene hyppigheden af indgrebet gør det vigtigt at forske i, siger hun og uddyber:
"Vi ved, at det kan give gynækologiske problemer og komplikationer ved efterfølgende fødsel, hvis første fødsel er foregået ved kejsersnit. Når vi ved mere om konsekvenserne af kejsersnit, kan vi blive bedre til at tilbyde kejsersnit til de rigtige kvinder og udføre indgrebet med den bedste teknik, så færrest muligt oplever senkomplikationer", udtaler Lone Krebs.
Lone Krebs kommer fra en stilling som specialeansvarlig overlæge ved Holbæk Sygehus og har tidligere været afdelingslæge ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital, så stedet er ikke fremmed for hende.
Hun håber at kunne medvirke til en samlet forskningsstrategi på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital, og ud over fokusset på kejsersnit vil et andet emne også være, hvordan man kan nedbringe antallet af gravide kvinder, som oplever, at barnet dør i livmoderen inden fødslen.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner


















