Borgmestre i fælles opråb: Regeringen mangler i kampen mod røgen

DEBAT: Hver dag kæmper kommunerne for, at den næste generation ikke skal ryge. Og arbejdet gør en forskel, men der er brug for hjælp fra regeringen, skriver en række borgmestre.

Af Steen Christiansen, Kent Max Magelund, Eik Dahl Bidstrup, John Engelhardt, Helle Adelborg, Michael Ziegler, Ole Bjørstorp og Allan S. Andersen
Hhv. borgmester i Albertslund, borgmester i Brøndby, borgmester i Dragør,  borgmester i Glostrup, borgmester i Hvidovre, borgmester i Høje-Taastrup, borgmester i Ishøj og borgmester i Tårnby

Ingen forældre ønsker, at deres barn begynder at ryge. Og ingen børn ønsker, at deres forældre ryger. Sådan lyder sloganet for den fælles tobaksindsats, vi i kommunerne på Vestegnen og Sydamager har sat i gang. 

For selv om ingen ønsker, at børn og unge skal ryge, er der alligevel hver dag 40, der begynder.

Vi, der hver dag går på arbejde for at give borgerne i vores kommuner de bedste rammer for et godt liv og aktivt liv, ønsker heller ikke, at nogen begynder at ryge eller bruge andre produkter med tobak eller nikotin. Derfor er vi gået sammen i partnerskabet "Bliv en vinder uden tobak". 

I fællesskab vil vi gøre vores til, at ingen børn i fremtiden vil ryge, og at flere af dem, der allerede ryger, stopper.

Vi gør vores bedste
I kommunerne møder vi hver dag mennesker, der er blevet syge af tobak. 

Mennesker, der har fået stjålet deres evne til at bevæge sig, gå på job, nyde en aktiv fritid og et fællesskab med familie og venner, fordi de har røget. Tobak er skyld i hvert fjerde dødsfald i Danmark. Tænk på, hvor mange familier det rammer.

Derfor skærer det os i hjertet, når vi går forbi en skole eller ungdomsuddannelse og ser, at der stadig er alt for mange unge, der begynder på en vane, der kan koste dem liv og helbred. Næsten hver tredje af de 16-19-årige ryger enten hver dag eller en gang imellem. Det skal stoppe. Og det skal stoppe nu.

Som kommune kan vi påvirke mange af de steder, vores børn og voksne bruger deres tid uden for hjemmet: Arbejdspladser, skoler, institutioner og fritidsarealer. De steder, vi som kommune har ansvar for, skal ikke fremme rygning. Og vores børn skal ikke lære at ryge, når de er i skole eller bruger vores fritidstilbud.

Derfor arbejder vestegnskommunerne, Dragør og Tårnby på at gøre alle skoler røgfri, og vi arbejder sammen med ungdomsuddannelserne om tobak. Nogle gør også strande, legepladser og parker røgfri. Og vi udvikler løbende vores rygestoptilbud, så vi bedst muligt hjælper de mange, der gerne vil være fri for tobakken.

Regeringen skal tage ansvar
Hver dag kæmper vi i kommunerne for, at den næste generation ikke skal ryge, som vores egen har gjort. Og vi gør en forskel. Men vi kunne godt bruge en hånd, kære regering. 

For selv om vi gør alt, der står i vores magt, når vi ikke i mål. Det gør vi kun, hvis I inde på Christiansborg tager jeres del af ansvaret. Regeringen er kommet med mange gode forslag: Røgfri skoletid, tobak under disken og neutrale pakker. Der mangler bare det vigtigste – prisen. Sæt den nu op, for pokker! Ikke med fem kroner hist og pist. Sæt den derop, hvor det for alvor gør en forskel.

Vi hører ofte, at det er synd for de fattige, hvis det bliver dyrere at ryge. Nej, det er ikke synd. Det er synd ikke at gøre noget for at ændre det faktum, at det oftere er de lavest lønnede og kortest uddannede, der får smadret helbred og økonomi af tobak. At ryge er ikke løsningen på nogens udfordringer. Tobakken er bare endnu en sten i skoen, der gør det svært at gå den vej, man gerne vil.

Vi ved, at unge holder sig fra tobakken, hvis den bliver for dyr. Og vi ved, at de, der allerede ryger, har brug for et skub, hvis de skal ændre deres vaner. Det er nu, I har chancen, kære regering.

Forrige artikel Forsker: Uklare kriterier for klinisk merværdi gør det svært at sikre konsistens fra sag til sag i Medicinrådet Forsker: Uklare kriterier for klinisk merværdi gør det svært at sikre konsistens fra sag til sag i Medicinrådet Næste artikel Psykiatriformænd: Psykisk syge venter i desperation på politisk handling Psykiatriformænd: Psykisk syge venter i desperation på politisk handling