Dansk Kiropraktor Forening: Ny model for kronikerpakker giver håb. Men pas på kampen mellem faglighederne

Det er tal, der fortæller en tydelig historie. Lænderygsmerter er ikke bare hverdagssmerter. De er en af de mest gennemgribende folkesygdomme, vi har, og alt for mange lever med lange og indviklede forløb, hvor de selv må forsøge at holde styr på udredning, behandling, ventetid og skiftende fagpersoner.

En VIVE-rapport fra 2022 viser, at 54 procent oplever mangel på sammenhæng i deres udrednings- og behandlingsforløb, og 71 procent fortæller, at de selv må varetage koordineringen. 

Netop derfor er lanceringen af den generiske model et vigtigt vendepunkt.

Den lægger op til klarere roller, bedre koordinering, systematiske behovsvurderinger og en langt stærkere indsats tættere på patienten. Det er præcis den retning, som rygområdet har haft brug for i årevis.

Vi skal løfte i flok

Kronikerpakken for lænderygsmerter har potentialet til at løse nogle af de største problemer som fragmenterede forløb, manglende kontinuitet og den alt for store risiko for, at patienten bliver sin egen tovholder. 

Men én ting er fuldstændig afgørende, hvis vi skal lykkes. Det her må ikke ende som en fagkamp. Når det handler om lænderygsmerter, er der alt for mange eksempler på diskussioner, der reduceres til faggrænser og professionernes kamp om opgaver. Det må ikke ske nu, hvor vi står med en model, der netop forudsætter samarbejde. 

Der er desværre sygdom nok til os alle, og ingen profession kan løfte området alene. Pakkeforløbet lykkes kun, hvis alle fagligheder spiller hinanden stærke, og hvis patientens behov – ikke nogens faglige territorium – er det eneste udgangspunkt. 

Lænderygsmerte er både fysisk, psykisk og social i sin påvirkning.

Michael Christensen
Formand for Dansk Kiropraktor Forening

Kiropraktorer, praktiserende læger, fysioterapeuter, speciallægerne, hospitaler og kommuner har hver deres kompetencer, og det er summen af dem, der skal skabe kvaliteten i pakkeforløbet.  

I den sammenhæng kan kiropraktorer bidrage som en naturlig del af løsningen.

I det daglige arbejde fungerer vi allerede som et fremskudt speciale i det nære sundhedsvæsen, hvor vi udreder og diagnosticerer patienter med rygproblemer, herunder vurderer behovet for billeddiagnostik og følger op på fundene. 

Et skridt i den rigtige retning

Det er en funktion, der understøtter modellens intention om, at de rette kompetencer bringes i spil på det rette tidspunkt.

Det handler ikke om at fremhæve én faggruppe over en anden, men om at sikre, at en koordineret indsats med tydelig rollefordeling giver de mest sammenhængende forløb for patienterne. 

Lænderygsmerte er både fysisk, psykisk og social i sin påvirkning, og håndteringen kræver en fælles tilgang. Det er derfor helt centralt, at den generiske model får lov til at være det fundament, den er tænkt som en fælles ramme, der understøtter samarbejde, koordination og en mere ensartet indsats på tværs af landet. 

Den generiske model er et solidt skridt i den rigtige retning. Nu gælder det om at sikre, at pakkeforløbet for kroniske lænderygsmerter bliver det løft, patienterne har ventet på.

Det kræver, at vi bruger modellen til det, den er skabt til: at skabe helhed, systematik og samarbejde. Og vigtigst af alt, at vi ikke falder tilbage i gamle mønstre, hvor fagkampene står i vejen for de mennesker, det hele handler om.