Forperson: Udfordringerne i psykiatrien skriger på mere tempo i 10-årsplanen

Trods gode politiske intentioner og planer er vi stadig et stykke fra at kunne se forbedringerne for alvor. Det kalder klart på et gearskifte. Der er brug for flere kompetente medarbejdere, så de, der allerede løber stærkt, kan få flere kolleger.

Der er brug for fokus på en tidligere, tværfaglig indsats, så vi kan sikre mere kvalitet og helhedsorienteret behandling tilpasset den enkeltes liv og kontekst. Og der er brug for bedre forløb og samarbejde mellem regioner og kommuner. 

Hjælp skal sikres i tide

Et kapacitetsløft i psykiatrien kan nemlig ikke gøre det alene. Hvis vi for alvor skal sikre, at flere børn og unge såvel som voksne fremover får den rette støtte og hjælp, kommer vi ikke udenom også at tænke i helt nye baner. 

Vi er nødt til at forebygge mere og sætte ind tidligere. For at aflaste hospitalspsykiatrien og dermed forkorte ventetiderne, men også – og vigtigst – for at hjælpe, før problemerne vokser sig større, mere komplekse og mere omkostningstunge for den enkelte såvel som for samfundet. 

En af de grupper, det er oplagt at tænke nyt for, er mennesker med tegn på ADHD og autisme. De bliver flere og flere og venter i dag ofte månedsvis på afklaring og hjælp, mens deres liv slår knuder. Symptomer forværres. Nye psykiske problemer kan støde til.

Medicin kan være en vigtig del af behandlingen ved ADHD. Men virkeligheden er, at mange stopper på den igen.

Dea Seidenfaden
Forperson for Dansk Psykolog Forening

Fravær på uddannelse og arbejde vokser. Familier bliver slidt ned. Og alt for mange mister troen på sig selv og på, at de reelt kan komme i trivsel, etablere gode relationer og få et godt liv. 

Det kalder på en bedre indsats, og derfor er det meget positivt, at politikerne med 10-årsplanen blev enige om, at mennesker med ADHD og/eller autisme skal have den nødvendige behandling og støtte. Det nye tilbud er i øjeblikket ved at blive udviklet i Sundhedsstyrelsen. 

Det er tiltrængt, men det bliver helt afgørende, at der investeres i de nye helhedsorienterede tilbud, som kan give hjælp tidligt og effektivt, og som ikke reducerer indsatsen til “medicin eller ingenting.”

Politisk og administrativt kan man i højere grad udnytte den voksende psykologkapacitet og sætte flere faggrupper i spil. Det handler ikke om at flytte opgaver for flytningens skyld.

Det handler om at sikre mennesker hjælp i tide og på det rette specialiseringsniveau og om at bruge sundhedsvæsenets ressourcer rigtigt – blandt andet ved at anvende specialpsykologers og psykologer med specialistuddannelsers kompetencer bedst muligt. 

Ansvar for hele indsatsen

I dag oplever alt for mange med ADHD og/eller autisme desværre, at hjælpen, når den endelig kommer, bliver for ensidig.

For mennesker med ADHD fordi indsatsen næsten udelukkende består af medicin, og for mennesker med autisme fordi man måske blot får en diagnose uden nogen plan eller konkret hjælp. 

Medicin kan være en vigtig del af behandlingen ved ADHD. Men virkeligheden er, at mange stopper på den igen, enten fordi effekten ikke er tilstrækkelig, og/eller fordi bivirkningerne er for belastende. 

Virkeligheden er også, at medicin – også når den virker efter hensigten – ikke kan stå alene. Det kalder på et sundhedsvæsen, der tager ansvar for hele indsatsen og ikke kun for receptblokken.  

Behovet for non-farmakologiske indsatser er massivt. Samtaleforløb, psykoedukation, strukturerende støtte og hjælp til at håndtere skole, uddannelse, arbejde, relationer og belastninger i hverdagen er eksempler på indsatser, som er efterspurgte, som forskningen understøtter, og som fagligt bør fylde langt mere i et moderne sundhedsvæsen. 

Hvis politikernes ambitiøse 10-årsplan virkelig skal ud at gøre en forskel for mennesker med psykiske udfordringer, er vi nødt til at skrue op for tempoet og tænke nyt.