Danske Patienter udpeger Camilla Hersom til ny formand for Vælg Klogt.
Det skriver Vælg Klogt i en pressemeddelelse.
"Vælg Klogt er en unik model, fordi patienter og fagfolk sammen finder løsninger på nogle af sundhedsvæsenets mest presserende udfordringer. Det samarbejde vil jeg styrke, så vi kan udvikle sundhedsvæsenet på en måde, der både er meningsfuld for patienter og bæredygtig for systemet," siger Camilla Hersom.
Den nye formand er direktør i foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, hvor hun har arbejdet siden juni. Hun er tidligere vicedirektør i Danske Regioner, formand for Danske Patienter og Forbrugerrådet Tænk og bestyrelsesleder i Kvinfo.
Hun har desuden tidligere været medlem af Folketinget for Radikale i en årrække.
Vælg Klogt er en organisation, der siden 2020 har arbejdet for at reducere eller fjerne unødvendige undersøgelser, behandlinger og procedurer i sundhedsvæsenet.
Camilla Hersom overtager posten fra Jane Heitmann.
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Nu skal århundredets reform sikkert i havn. Her er Kjeld Møllers ønskeliste til en ny regering
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Professor og programdirektør: Vi kan opspore type 1-diabetes tidligere hos børn, men Danmark mangler et nationalt tilbud



















